Hvordan man får erantis til at sprede sig

Det er ved at være slut med erantis for i år.

Nu er det, man skal lade de henvisnende erantis stå – også selvom de ikke er pæne at se på længere. For hemmeligheden bag succes med erantis er moderat dovenskab. Eller sagt med et andet ord: uforstyrrethed. Det skrev jeg om for nogle år siden, og nu, hvor det igen er den tid, tager jeg det op igen. For hvem vil ikke gerne have tæpper af erantis under havens buske?

Billede3

Er man for flittig en luger, får man fjernet de små førsteårsspirer, og så sker der naturligvis ikke mere. Og fjerner man bladene, før frøstandene har smidt frøene, sker der heller ikke noget.

Erantis er fire år om at udvikle sig fra frø til blomst. Det er lang tid. Men de er værd at vente på. Når de små, seje nakker bryder gennem jorden, løfter hovedet og folder deres lysende, gule kronblade ud, er det da et rent mirakel. Med tiden kan de virkelig danne hele tæpper under de bare buske og træer , og det er en fryd for øjet i senvinteren, hvor ens øjne tørster efter lys og farver.

Billede14

Første år kommer der kun en lillebitte spire.

Lad være med at luge den væk, selvom den ligner alle de andre små kimplanter af ukrudt, der kommer myldrende.

Året efter kommer den lille spire igen. Den er blevet lidt større, og nu har den fået en lille krave på, som du kan se nedenfor.

Billede2

Året efter kommer den igen med en større krave på, og året efter igen står den pludselig der og blomstrer – som en lille stjernesol.

Når erantis er færdige med at blomstre, sætter de frø. Vent til frøstandene er helt åbne, og frøene slipper frivilligt. Vil du have erantis andre steder, kan du samle frøene ind og så dem. Så dem med det samme. Ellers bare lad dem drysse af sig selv. Myrerne hjælper også med at sprede dem, siges det.

Fjern ikke bladene, før de er helt visne og selv slipper løget i jorden. Selvom de bliver ranglede og halvvisne og ikke pynter mere, gør de alligevel gavn ved at suge næring ned til løget, der er udmattet af den lange blomstring.

Så let er det faktisk. De skal bare have ro til sprede sig, og når man først ved det, kan man nok godt holde sig i skindet med lugejernet, ikke?

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.