Den ekstra dag i februar

Har du tænkt på, at det næsten føles lidt forpligtende, når man sådan får en ekstra dag forærende i et skudår? I dag føles som den ekstra dag, selvom det faktisk er den 24. februar, der er skuddagen.

Man burde være hyperaktiv og få en masse fra hånden – eller i hvert fald gøre noget specielt. Eller skulle man måske bare tage ved lære af hundene og bruge sådan en dag på ekstra hygge? På at putte i stuen, gnave kødben og gå en tur eller to?

Vi mennesker synes altid, vi skal udrette mere. Hunde tager det lidt mere over langs.

Med et skævt smil kan man sige, at det kan de også roligt gøre. Det er jo os, der skal tjene til hundemaden, til dyrlægebesøg og vaccinationer – og nye hundetæpper en gang i mellem. Det skal de ikke bekymre sig om.

De tænker heller ikke på i dag som en ekstra dag. Det er bare en dag. Og det er det jo faktisk også. Det er ikke en ekstra dag som sådan. Det er bare en korrektion af en regnefejl, fordi et døgn ikke er præcis de 24 timer, vi regner med for at få urene til at passe og få hele samfundsmaskineriet til at hænge sammen.

Måske skulle man udnævne 29. februar til ‘pyt med, hvad klokken er’-dag? Bare den ene dag?

Nej, glem det. Det er tankespind selv på en lørdag. Der skal ringes med kirkeklokken, når klokken er 16. Vi skal være et sted klokken 18, og klokken 00.01 begynder den første forårsmåned. Det med at lade tiden flyde, kan vi vist godt glemme. For ikke engang hundene lader helt tiden flyde. Prøv bare at rykke deres spisetid et kvarter.

God 29. februar.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Den ekstra dag i februar”

  1. Herligt skriv og genkendelige tanker omkring skuddagen Karen, og dejlige billeder af de to wapser:-)
    Her kalder jeg det en luksus dag, uden at gøre noget ekstra, sådan bevidst. Har tilbragt dagen på Godsbanen og Aros, begge dele første gang, for mit vedkommende. Jeg tilbragte dagen med begge børn, svigerbarn og barnebarn.
    Her er det gå turen med Lucky der er usædvanlig svær at udsætte, men i dag blev den det. Men maden derimod, den æder han kun når han har lyst, om der så går to dage.
    Tak ha den bedste 29 februar!

    Like

    1. Hvor skønt med sådan en kulturdag – jeg kan rigtig godt lide AROS – især guldaldermalerne ovenpå. Heste på glas er ikke lige noget for mig.
      Vores hunde står og hopper fra kvart i seks – de får mad klokken seks og klokken 18, og de er rigtig gode til at klynke ynkeligt, hvis der går bare fem minutter for meget 🙂
      Knus, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.