En tur ned til bækken og op på bakken

Vil du med en tur ud i vintervejret? Snebyger og frostklar sol skifter derude, og det er koldt, men dejligt. Bækken – Borum Møllebæk – løber klar og kold gennem engen.

Den fryser ikke lige til, for den er både dyb og sine steder også ret bred. Og der er fart på vandet. Men engen er frosset, så man kan gå helt ned til vandet uden at synke i mellem tuerne.

Fortsæt med at læse “En tur ned til bækken og op på bakken”

Vinter ude – forår inde

Det er blevet vinter. Vinter og koldt. Rigtig vinter for første gang i flere år. ‘Et land på sommerdæk’ skrev de i Jyllandsposten for et par uger siden. Det handlede om, at der nok aldrig mere ville komme vinter i Danmark. Hmmm – jeg håber, de har nået at skifte til vinterdæk, for der er kø på værkstederne nu…

Inde bestemmer vi selv klimaet, og der er det blevet forår. Der er pyntet med forårsblomster i hele stuen. De små forårsplanter frister simpelthen over evne…

Fortsæt med at læse “Vinter ude – forår inde”

Den smukkeste kyndelmisse

I går var det virkelig smukt derude med rimfrost og sol. Men i dag – i dag er det da lige før, man får hjertestop af al den hvide skønhed. Tyk, tyk rim dækker hver en kvist og gren, og temperaturen holder sig omkring minus 5.

Og i dag er det Kyndelmisse. Kjørmes Knud. Mariæ Renselsesdag. Midvinter.

Fortsæt med at læse “Den smukkeste kyndelmisse”

Ulvemåne

I aften er det fuldmåne, årets første. Fuldmåne og klart vejr hører sammen. Med fuldmånen løfter skyerne sig, så kulden kan komme til.

Egentlig har jeg aldrig tænkt over, at årets fuldmåner har navne. Men forleden faldt jeg over ordet Ulvemåne. Det var det, indianerne kaldte årets første fuldmåne.

Fortsæt med at læse “Ulvemåne”

Tågebanker og sol på en tirsdag

Rimtågen har bølget ind over bakkerne hele dagen. Skiftevis har den lagt sig på blade og grene og er blevet fordrevet igen af solen, når dens stråler har gennembrudt bankerne. Temperaturen har ligget på lige en enkelt frostgrad. Vintervejr. Smukt vintervejr.

Fortsæt med at læse “Tågebanker og sol på en tirsdag”