Så er det Maggies tur

For nogle måneder siden kom Rosie til skade med sin trædepude. Der måtte dyrlægebesøg til samt en sok på foden og plasticpose over, når hun skulle ud.

Nu er det Maggies tur.

I går kom husbonden og Maggie hurtigt ind fra kulden. Maggie havde fået skadet poten, og der var blod op ad hele hendes ben. Trædepuder bløder meget – ligesom vores fingre og tæer, når vi skærer os – eller støder storetåen. Det så dramatisk ud (også på gulvet og på mine bukser. Og på badeværelset efter pote og ben var skyllet rene). Såret sidder lige i den store trædepude under foden. Avs.

Sten sidder godt fast i den hårde og frosne jord. Også små, skarpe flintesten. Det er sikkert sådan en, der har skåret hul i hendes pote, da hun i fuldt firspring fløj hen over den frosne mark. Det gør heldigvis ikke ondt på hende, ser det ud til. Humøret fejler ikke noget.

Den næste uge skal Maggie have renset sår, have sok på og plasticpose på foden ude. Det var svært nok med Rosie, for det gik noget ud over værdigheden, og det kan en hund (heller ikke) lide.

Maggie ser dog ikke ud til at have problemer med værdigheden. Hun tumler rundt, som hun plejer og slår kolbøtter i sofaen. Men hun er så ung og så fuld af krudt, og hun bryder sig bestemt ikke om forsigtige ture i snor. Hun har virkelig behov for at løbe.

Det bliver en lang uge…

God søndag.