Vinter ude – forår inde

Det er blevet vinter. Vinter og koldt. Rigtig vinter for første gang i flere år. ‘Et land på sommerdæk’ skrev de i Jyllandsposten for et par uger siden. Det handlede om, at der nok aldrig mere ville komme vinter i Danmark. Hmmm – jeg håber, de har nået at skifte til vinterdæk, for der er kø på værkstederne nu…

Inde bestemmer vi selv klimaet, og der er det blevet forår. Der er pyntet med forårsblomster i hele stuen. De små forårsplanter frister simpelthen over evne…

Små krokus og scilla er sat i en stor serveringsskål sammen med de måneskinsgule primula og en potte med hvid, krybende klokke.

De små krokus vil hurtigt springe ud, og så vil det vise sig, hvilken farve de er. Det kunne jeg ikke se på potten, men der findes da ikke grimme krokus, gør der?

På spisebordet står en stor flok mangefarvede tulipaner. Et rigtigt festfyrværkeri.

På det lille mormorbord i hjørnet står der en duftjasmin. De stod og så fine og lette ud i forretningen, og en af dem sprang op i indkøbsvognen helt af sig selv. Det er planter jo kendt for at gøre. Af og til. Altså en gang imellem… eller øh…. lidt tit… ?

Bag det lette flor står de sidste rester af stor buket med fine, lilla farver. De sidste blomster fra buketten har holdt i 14 dage nu – det er da ret godt gået for afskårne blomster.

Men tilbage til duftjasminen. Det er længe siden, jeg har set dem i forretningerne – en gang var de der altid og alle vegne, og jeg var faktisk blevet lidt træt af dem, fordi de holdt så kort i den tørre stuevarme. Men nu var det et glædeligt gensyn med halvfemserne, og så må den holde, så længe den kan.

Som du sikkert har bemærket, er det fælles for alle de små forårsblomster, at de egentlig burde have stået ude og først være kommet frem om en måned eller to. For jasminens vedkommende burde den have stået i en sommerkrukke udenfor om et par måneder eller tre. Og den krybende klokke burde have stået i et bed i det sene forår. De planter kan bare ikke holde længe inde.

Måske kan man få liv i dem i haven igen, når frosten forsvinder. Og måske ikke. Og man kan forlænge deres liv inde ved at sætte dem koldt om natten. Jeg sætter dem i vores kolde baggang. Men evigt holder de ikke.

De koster til gengæld ikke alverden, og de gør en verden til forskel inde i vinterstuen, hvor man kan drømme om forår, mens man kigger på blomster, snuser til jasminer og ser ud på sneen.

God fredag.