Nu med syet pote og gummisko

Det var lidt værre med Maggies pote, end det lige så ud til. Såret var så dybt, at der skulle en operation til. Husbonden tog til dyrlægen med hende i går, hun kom i narkose, og såret blev renset op og syet.

Hun var noget dårlig af narkosen, da hun kom hjem. Kvalme og svimmelhed – og bløde ben, der knap kunne bære hende. Der skulle bare soves, skulle der.

Her til morgen var hun helt frisk igen og fuld af krudt. Det gør heldigvis ikke ondt. Nu går der en uge med antibiotika, og så skulle hun være på dupperne igen. Det tager nok lidt længere tid for bankkontoen at hele, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Vi har købt de sejeste, små hunde-gummisko til hende med dupper under bunden. De beskytter foden mod stød og fugt, når hun er ude, og de sidder bedre fast end en plasticpose.

Men det er da lidt sjovt, som de ligner rigtige sneakers. Det er næsten som at have småbørn, når vi sådan skal give yngstehunden strømper og sko på. Vi mangler bare flyverdragten, tophuen og de røde vanter?

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

5 kommentarer til “Nu med syet pote og gummisko”

  1. Nej der er da synd for hende godt det går bedre med Maggi, ja de ligner jo rigtig sko.
    Vil hun godt gå med dem på . Så skal hun måske have dem på hele vinteren når hun er så livlig en hund.

    Like

  2. et potedask fra Handie og Emma til Maggie og en Krammer
    til Rosie og Maggie fra Hansi og Dorthe
    og Portomanaigen skal nok også kommer sig ligesom Maggie
    en hilsen til jer skønne mennesker fra Hansi og æ Koun

    Like

      1. det går i den rigtige retning med Konen hun hoster stadig en del men når man har lidt af astma i over tredive år
        så tager det sin tid at komme 100o% over Coronaen
        smag og lugtesansen er der næsten igen det smager bare ikke som det gjorde inden Coronaen som om alt smager stærkt som om jeg havde tabt krydderibøtten ned i maden
        men håbet er lysegrønt at med tid så vender det tilbage
        god onsdagsdag til folk og fæ i og omkring Skivholme
        Hansi

        Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: