Årets adventskrans

Så blev jeg færdig. Nu står adventskransen bare der og venter. Venter på, at det bliver i morgen. Første søndag i advent.

Billede2

Jeg havde gjort mig mange overvejelser. Først havde jeg tænkt en krans bundet af lærkegrene og kun lidt pyntet. Men helt ærligt – det blev for minimalistisk. Fortsæt med at læse “Årets adventskrans”

Besøg i Fru Pedersens Julehave

Mandag tog vi en fridag og kørte helt derud, hvor kragerne flyver hen og slår sig ned, når de er vendt hos os. Ud til der, hvor vinden blæser træerne skæve, jorden er sandet, og hvor grågæssene får deres sidste kig på Danmark, før de flyver ud over havet. Der – kun få kilometer inde i landet – ligger en paradisisk plet. Fru Pedersens Have.

Billede2

På denne årstid er der smukt pyntet op til jul i alle kroge. Fortsæt med at læse “Besøg i Fru Pedersens Julehave”

Udendørs julepynt

Stadig fuld af inspiration efter besøget i Bruuns Julehave, er jeg i fuldt sving herhjemme.

Foran drivhuset står der nu en kurv med husløg, mos og lidt grønt fra haven. Og selvfølgelig de allestedsnærværende lærkekogler.

Billede2

Fortsæt med at læse “Udendørs julepynt”

Besøg i Bruuns Have – Bruuns Julehave

I søndags tog Bondemanden og jeg på udflugt og kørte de små 80 km op til Bruuns Have, hvor der var åben julehave – en tur, jeg havde glædet mig til længe. Margit Bruun – kvinden bag Bruuns Have – har arbejdet som en lille hest i ugevis for at få det hele smukt og klart til dagen. Og det var det. Smukt, indbydende, inspirerende og meget, meget hyggeligt.

Billede4

Der var kælet for detaljerne overalt, og dekorationerne var overdådige. Fortsæt med at læse “Besøg i Bruuns Have – Bruuns Julehave”

At være engel…

Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?

Billede3

Andre er mere blufærdige. Fortsæt med at læse “At være engel…”

Næsten klar til advent

Mørket er faldet på, i horisonten gløder stadig et bånd mellem himmel og jord. Fredfyldt.

Adventskransen er klar til i morgen.

Billede1

Mos, tørrede hortensia, julekugler, bog og buksbom og lidt kristttorn. Ingen minimalisme i sigte i julemåneden, så bliver nisserne sure.

Billede2

Kalenderlyset står klar i køkkenet og venter også bare på i morgen.

Billede3

Nu er det tid til at sætte aftensmaden over. Italiensk oksebov med bønner – det kan passe sig selv, mens jeg dykker til bunds i julekasserne og siger næh og ih og åh over alle de dejlige ting, der skal frem i løbet af i morgen.

Vi skal kun sove én gang til, så er det december.

God lørdag aften.

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

Fortsæt med at læse “Nisserne kommer”