Adventskransen

Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.

Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed.Det er kirkens nytår i dag, hvor det er første søndag i advent, og om lidt når jeg oppe i vores kønne landsbykirke sidder og synger Vær Velkommen Herrens År – og senere Blomstre som en Rosengård – er det med glæde og taknemmelighed over, at endnu et år er gået godt, og at et nyt begynder. Gad vide, om det er et tilfælde, at første søndag i Advent praktisk taget falder sammen med den amerikanske Thanksgiving? Eller hænger Thanksgiving sammen med starten på kirkeåret og ikke bare med pilgrimmenes første høst? Det må googles en dag. Glædeligt er det i hvert fald.

Adventskransen er med grønne lys. Det har jeg ikke prøvet før, men det ser faktisk ret godt ud. Imellem lysholderne ligger bundter af snoet troldhassel, der samler de fire lys til en ring. Midt i hvert troldhasselbundt er der sat en echeveria – et ikke-husløg. Der er skubbet lidt grønt fra en ædelcypres ind under bundterne, og så er der ellers fyldt op med tørret hortensia.

Her ser man tydeligt troldhasselgrenene.

Måske du undrer dig over, at lysene er så store? Faktisk uharmonisk store?

Det er såmænd bare, fordi vi tænder det første lys hver aften i den første uge, de to lys hver aften i den anden og så videre. Det sidste lys brænder ud mellem jul og nytår, og så er vi klar til kalenderens Nytårsaften, hvor pynten skifter farve til hvidt og sølv – til rimfrost og stjerneskær.

God første søndag i Advent.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere. Vis alle indlæg af Karen Engell Dalsgaard