Blomsterglæde er kodeordet i de næste dage. For i går var jeg inviteret på besøg hos Gartneriet Pedersen, og det var en overvældende og dejlig oplevelse. Kender du ikke gartneriet, gør du det faktisk alligevel. For du har helt sikkert købt noget, der er dyrket i de store drivhuse ved Hørning.
Gartneriet Pedersen laver nemlig forårsblomster. Alle de skønne primula vi elsker at fylde krukker, potter, skåle og bede med. Fortsæt med at læse “Forårsdrømme i gartneriet”
Er der noget bedre end at prøve noget, man ikke har prøvet før? Jeg har tit kigget beundrende på pileflet – ikke mindst hos Aase Hviid – og tænkt, at det kunne jeg godt tænke mig at prøve.
I går prøvede jeg det for første gang. På et pilefletkursus hos Aase Hviid i hendes superhyggelige lokaler, der bugner af fristelser. Og det var rigtig hyggeligt og sjovt. Fortsæt med at læse “Pilefletkursus hos Aase Hviid”
Lige siden jeg flyttede hjemmefra for et par hundrede år siden, har jeg købt primula i januar. Engang købte jeg kun gule, senere kun blå og i lang tid var det de pink, jeg helst ville have. Nu køber jeg altid først et festfyrværkeri.
Lilla, pink, hvid og lysegul. Jeg kan slet ikke få farver nok i januar, og jeg kigger dem dybt i de gule midter. Fortsæt med at læse “Primula i januar”
Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.
Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…
I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.
Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.
Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.
Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.
God søndag.
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Sig ikke, at det er kedeligt at bo på landet. Her til morgen, meget tidligt, blev jeg vækket af en fnisen fra køkkenet. Jeg listede stille ned ad trappen, og da jeg kiggede rundt om trappen, så jeg en engel, der sad i skyggen af de blomstrende forsythia og læste højt for to påskelam. Ja, det er ganske vist.
En tur i Billigblomst på vej hjem, og så kom der pynt i rederne. Det hjalp da betydeligt på helhedsindtrykket. Små glade hornvioler, mos, bark og betonæg – og lidt efeuranker viklet omkring det hele.
Det er det, det ligner. Tre skadereder på en pind.
Men det er det altså ikke. Det er mit genbrugsjuletræ – klippet til, så der er tre kranse af grene tilbage. Mellem grenene har jeg vævet humleranker, så det danner de tre (skade)reder. Fortsæt med at læse “Tre skadereder på en pind”
Dalsgaard i Skivholme 