Sig ikke, at det er kedeligt at bo på landet. Her til morgen, meget tidligt, blev jeg vækket af en fnisen fra køkkenet. Jeg listede stille ned ad trappen, og da jeg kiggede rundt om trappen, så jeg en engel, der sad i skyggen af de blomstrende forsythia og læste højt for to påskelam. Ja, det er ganske vist.
Jeg stod ganske stille og lyttede, om jeg kunne høre med – og jo – det var den om hyrderne og fårene på marken. Engle læser oftest i Bibelen, nemlig, og lige den historie er en yndling hos påskelammene hvert år. Men i år var der noget, der var anderledes. De hørte ikke ordenligt efter.
‘Og ude i marken gik hyrden og vogtede sine får’, læste englen. Og lammene grinede fåret: ‘Det er ooooos!’. Det blev de ved med, og der var en vældig fnisen og uro. Især det ene lam kunne slet ikke holde op igen.
Englen sendte mig et bestemt blik over bogens kant. ‘Tror du ikke, det er på tide, at de lam bliver lagt i påskekassen, så de kan få sovet ud?’, spurgte den. ‘De er helt klart overtrætte. Det var også, fordi du insisterede på, at de skulle med til Italien.’
Det var rigtigt nok. De havde jo været med på ferie, for vores campingvogn er nemlig indrettet med en lille fold, der passer perfekt til et par lam. Og jeg ville så gerne udvide deres noget begrænsede horisont en anelse. Men englen havde ret. De var blevet overtrætte af den lange tur og alle festlighederne.
Jeg listede i seng igen og lod fårene høre historien færdig. Senere på morgenen tog jeg dem begge i krebsen og lagde dem resolut ned i påskekassen, så de kunne sove trygt det næste års tid.
Og sådan gik det til, at påskepynten blev fjernet en lørdag morgen herude i det lille hus på landet, hvor der altid sker så mange forunderlige ting, at man næsten ikke bliver overrasket mere.
God weekend 🙂
🙂 fornøjelig læsning.
LikeLike
Med al den viden de overtrætte får har fået, ja så kan jeg godt forstå at de er lidt overstadige ;-). Det lyder da som en skøn tur til Italien I var på og sikken en masse I fik set og smagt på. Italien er et af de lande vi skal til at udforske noget mere, jeg glæder mig allerede :-). Godt at I havde en dejlig tur og fik fornyet energi :-), kh Margit
LikeLike
Italien er mit yndlings-udland 🙂 Natur, mad, mennesker – olio og vino – det bliver jeg aldrig træt af, og jeg tror også lige det er noget for dig og Lean – så bare gå i gang med at udforske – og tag bare Toscana først, for det er aller- allerbedst 🙂
LikeLike
Det ser ud som om fårerne lytter ret intense 🙂
LikeLike
De er nemlig normalt nogle meget opmærksomme lam 🙂
LikeLike
🙂
LikeLike