Her er slutningen på den haverundtur, jeg startede i august. Det handler om udsigtshaven. Det er de færreste haver, der ikke støder op til andre haver, men til mark og natur. Det gør vores udsigtshave, og elhegnet ud til engen udgør grænsen mellem have og engen i ådalen.
På den anden side af hegnet er det køerne, der bestemmer, hvad der skal spises, og hvad der skal have lov at stå. Fortsæt med at læse “Udsigtshaven – mellem have og natur”
Lige siden jeg fik den første dipladenia i foråret, har jeg glædet mig til, at bagvæggen i drivhuset forvandlede sig til en blomstervæg.
Så langt er det kommet nu. De lange ranker snor sig om hinanden, og der er snesevis af blomster og endnu flere knopper. Fortsæt med at læse “Nu blomstrer bagvæggen”
Det sker pludseligt, ligesom det pludselig igen bliver mørkt om aftenen. Det føles, som om det sker fra den ene dag til den anden. Det er som et badeværelsesspejl, hvor duggen fordamper, når man åbner vinduet, eller som fedtede briller, der bliver pudset.
Septemberluften. Fortsæt med at læse “Velkommen tilbage, klare luft”
Jeg har gerne villet besøge Haven ved Hegnet lige siden 2017, hvor jeg mødte Inger og Jørn – havens ejere – til CPH Garden. Vi fulgtes derfra og for grundigt vild i nogle kolonihaver i Valby, før vi endelig mødte en bus, der kunne køre os til Hovedbanen, så vi kunne komme hjem.
Jeg har ikke nået det før i dag – tre år efter. Fortsæt med at læse “På besøg i Haven ved Hegnet”
Det er sensommer nu. Rigtig sensommer. Lange dugstriber om morgenen, og farveskift i hortensiaerne.
Syrenhortensiaen er ved at skifte farve fra hvid til lyserød. Den ældes med ynde. Fortsæt med at læse “Farveskift i sensommeren”
I går besøgte jeg Claus Dalbys have, og det var som altid en dejlig oplevelse. Farver, stemninger og blomster, blomster, blomster.
Det er ganske enkelt frydefuldt at gå stille rundt på de smalle stier i og mellem havens rum med violfrøstjerner i øjenhøjde og over. Fortsæt med at læse “Claus Dalbys sensommerhave”
En af mine venner skrev i går, at der var kommet en lokal byge forbi der, hvor hun bor, og den havde lige netop fokuseret på georginerne. Heldigt. Det viste sig selvfølgelig, at den ‘byge’ kom ud af en vandslange…
En særdeles menneskeskabt klimaforandring om end på mikro-niveau.
Fortsæt med at læse “Et fodbad til Frøken Annabelle – eller ‘lokale byger’”
For et par år siden fik jeg en frøprins forærende. Jeg har undladt at kysse ham, for jeg er jo godt gift, og han må derfor blive udenfor og blive ved med at være frø.
Det passer ham nu godt at leve ungkarlelivet ude i haven. Fortsæt med at læse “Frøprinsens lille rige”
Drivhuset har jeg tit skrevet om. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan stå og pusle, det er ankomst- og integrationsplads for næsten alle nye planter, og det er der, de sartere vækster har fået lov at bo i den her kølige sommer.
Det er en frodig, lun oase med læ for vinden og duft af jord og planter. Fortsæt med at læse “En tur i og omkring drivhuset”
Vi har endnu engang været på havebesøg hos Lotte Bjarke. Der er sket spændende ting i haven i det forløbne år, og de ting skulle vi da forbi og se i virkeligheden, når der nu blev holdt åben have i går.
Haven er genialt tilpasset det stærkt skrånende terræn med terrasser og gange i forskellige niveauer. Fortsæt med at læse “Endnu et besøg i Lotte Bjarkes Have”
Dalsgaard i Skivholme 