Rosie har slået poten. Hun har på en eller anden måde fået revet en af sine trædepuder næsten af, mens hun var ude og løbe, og det gjorde ondt. Dyrlægen ordnede det, og han gav hende en sok på, så hun ikke kommer til at slikke i såret.
Helt tilbage i 2013 skrev jeg første gang om denne opskrift på det lækreste, svampede grovbrød med honning, rugkerner og hørfrø. ‘Grov dej’ kaldte jeg den. Det er en af de faste på repertoiret hos os, og derfor vil jeg minde om den i dag, for den er for god til at blive glemt.
Fortsæt med at læse “Grovbrød med rugkerner, hørfrø og honning”Gårsdagens æbleplukning gav selvfølgelig anledning til at bage en æblekage. En Pebernødde-æblekage med masser af æbler, brun farin, kanel, ingefær og kryddernelliker. Alt det, der får kagen til at smage af det bedste, efteråret kan putte på en kagetallerken.
I dag sagde vi farvel til årets køer. Der er ikke meget næring i græsset længere, så det var blevet tid. De skulle to forskellige steder hen, så de blev hentet i to omgange. Begge omgange i dag – første gang i nat klokken lidt over tre.
Det føltes uvirkeligt at være derude i den dybeste nat med mørket oplyst af lastbilens lygter og projektører.
Fortsæt med at læse “Farvel til køerne”I oktober måned er der cirka lige så meget dagslys som i begyndelsen af marts. Det klare og afslørende martslys er det, der får os i rengøringshumør – nu skal der lukkes op for lyset. Oktoberlyset er lige så klart – og helt vidunderligt..
Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.
Det er hundenes bedste tid på året.
Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”Tanken om, at hele træet bliver brugt, når det nu engang er fældet, kan jeg godt lide. Den store skål her er udskåret af roden fra et teaktræ. Lige tilpas rustik – og stor nok til en pænt stor dekoration.
Der er en kage, jeg altid vender tilbage til, når en af os skal have kage med til mange. Det er den klassiske kanelkage med kærnemælk i dejen og et tykt, tykt lag chokoladeglasur.
Opskriften rækker til en stor bradepande. Der er nok til en hel skoleklasse eller til en hel flok sultne kolleger. Fortsæt med at læse “Den klassiske, fantastiske Kanelkage”
Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.
Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”
Dalsgaard i Skivholme 