En stille høstlig brusen

Vejret er skiftet. Det er sensommer. Sådan et smukt og vemodigt ord. Det er køligere, og dynen er kommet tilbage i dynebetrækket. Man sover bedre, selvom man er ked af, at det nok er slut med sommervarmen i denne omgang.

En stille høstlig brusen igennem bøgeskoven går.

Billede3

Endnu en af de gamle. Chr. Richardt skrev den i 1887. Ti år før min mormor blev født – 110 år før min nevø blev født. Det er en gammel sang, men den holder endnu. Fortsæt med at læse “En stille høstlig brusen”

Alt for Damerne – anno 1977

Et billede, jeg har arvet fra min svigermor, fik jeg lyst til at sætte i en ny ramme. Den gamle var lidt vakkelvorn. Bag billedet inde i rammen lå der ‘et eller andet’. Tankerne gik naturligvis til de 1.000 kr. sedler, man altid hører om – men nej. (Hvor skulle  hun da også have fået dem fra?)

Billede1

Det var et gammelt Alt for Damerne, klippet over og lagt ind for at stive billedet af. Fortsæt med at læse “Alt for Damerne – anno 1977”

Syltede rødløg

Rødløg er så smukke, at de fint egner sig i dekorationer. Jeg så en meget smuk en i går, og jeg har fået lov til at vise den her til inspiration af Aase Petersen, der har lavet den og taget billedet. Smuk, ikke? Aase skriver selv, at hun har fundet pynten omkring løgene på en tur i skoven.

Deko med rødløg

Men tilbage til det kulinariske: til syltede rødløg. Fortsæt med at læse “Syltede rødløg”

Prikne, piggede agurker

Vores agurker har pigge. Ikke små bløde pigge. Nej, aggressive små, hårde nåle. En aflang morgenstjerne som de runde, man brugte til at gokke fjender med i middelalderen.

Billede9

Jeg har googlet fænomenet og fundet ud af, at det er et genetisk tilbagespring til et tidligere trin i agurkeplantens udvikling. Fortsæt med at læse “Prikne, piggede agurker”

Endelig kom der lidt regn i Skivholme

Lørdag regnede det for første gang i ugevis rigtigt i Skivholme. Det var blevet så tørt, at hvert vindpust førte en sky af støv med sig. Jorden var blevet hård som beton, og græsset var holdt op med at gro.

Men i går eftermiddags regnede det rigtigt. Selv katten kom ind og holdt os med selskab.

Billede1

De to havde vist meget at snakke om, for selv da solen kom frem igen, lå de længe overfor hinanden på køkkengulvet og fortalte historier med et vink af et knurhår, et løftet øjenbryn, et blink med et øje og en vibrerende halespids. Sådan så det i hvert fald ud. Måske ventede de bare på aftensmad.

God søndag.

Svampe. Flotte, men hårde for tænderne.

I ferien fik jeg lidt tid til at lege med beton ude i den gamle stald, hvor jeg har mit tapetsererbord til al den slags pladskrævende hobbyvirksomhed. Nu har jeg været rundt i haven og anbringe herlighederne hist og her.

Fortsæt med at læse “Svampe. Flotte, men hårde for tænderne.”

Det sted, vi kalder Østrig

Vil du med til Østrig? Ja, Østrig ligger normalt omkring 1000 km sydpå. Men lige overfor vores hus – på den anden side af vejen, cirka 7 meter mod nord, ligger Østrig også. Det er det, vi kalder den mark, hvor rådyrene og alle de andre dyr holder til på de høje knotter – de knotter, man ikke kan køre traktor på.

Billede1

Fortsæt med at læse “Det sted, vi kalder Østrig”