Et billede, jeg har arvet fra min svigermor, fik jeg lyst til at sætte i en ny ramme. Den gamle var lidt vakkelvorn. Bag billedet inde i rammen lå der ‘et eller andet’. Tankerne gik naturligvis til de 1.000 kr. sedler, man altid hører om – men nej. (Hvor skulle hun da også have fået dem fra?)
Det var et gammelt Alt for Damerne, klippet over og lagt ind for at stive billedet af. Et Alt for Damerne fra det tidlige forår 1977. Når man bladrer sådan et blad igennem, kan man ikke undgå at komme til at sammenligne. Både bladet med nutidens blade og tiden dengang med nutiden.
Inde i bladet fandt jeg en kjole, jeg kan huske at have sukket over som 17 årig. Modellen ville jeg også gerne ligne. Hun havde sådan et flot pandehår.
Jeg havde bare ikke råd til den, og den var heller ikke i butikkerne i Hjørring, hvor jeg boede. 138 kr. kostede den. Lidt vildt.
Bladet havde også ideer til, hvordan man kunne ‘tage forskud på foråret’ i boligindretningen. Et emne, der også nu bliver taget op i de fleste blade i februar.
Og der var opskrifter på mad med hakkekød. På sin vis intet nyt under solen.
Annoncer var der også. Og der vises forskellen på dengang og nu allermest tydeligt.
Kan I huske den her?
Annoncer for biler specifikt rettet mod kvinder – heller ikke noget nyt. Biler uden airbags, bagsædeseler og ABS bremser. Jobbilen. Det var det, det handlede om for unge kvinder i 1977. Uafhængighed – økonomisk og transportmæssigt.
1977 var en anden tid. Måske ikke en bedre tid, men en tid med en mere optimistisk tilgang til livet. Det handlede om at turde, om at gøre tingene anderledes. Alt var muligt. Fortiden var fortid, nutiden var super og fremtiden kunne kun blive bedre.
Det skinner igennem hele bladets annoncevalg, artikler og brevkasser. Der er brevkassebreve om at leve papirløst – stadig noget nyt og lidt modigt dengang, om kærlighedskvaler, tøjvalg (hvilken farve slacks passer til min nye frakke), og om hvordan man bedst farver sin øjenbryn. Alle livets store og små spørgsmål.
Derudover var der reklamer for cigaretter.
Det var en tid, hvor livslysten var større end dødsangsten.
God fredag.
Tak for delingen af dit gamle blad. Hvor er det hyggeligt at se disse minder fra dengang man var ung.
LikeLike
1977 alt for damerne, livslyst større end dødsangt?
Gad vide, er det tiden eller personen? Du stråler nu ellers af lyst og mod og dine er ord er en daglig kilde til….samme!
Gad vide….jeg brugte nu og da er par bom mots til de ældste elever, som oplæg til provokerende dialog: “to ting i livet er sikre, døden og manglende retfærdighed!” Og…”hvis ikke du er ked af det er det din egen skyld, der er nok at være ked af”
Heldigvis gav der oftest gode diskutioner om livet og hvordan man finder livsmod og lyst” 🙂
God weekend
LikeLike
Hej John,
Godt at høre fra dig 🙂 Det er helt klart tidens tern, jeg mener.
Jeg ved nemlig godt, at dødeligheden er 100% – også selvom man følger diverse forskrifter og anbefalinger fra ‘ansvarlige myndigheder’ 😀
vh/Karen
LikeLike
Giver dig fuldstændig ret med hensyn til din sidste bemærkning……Men man finder også ud af at man har “nogle” år på bagen 😉 og selvfølgelig en hel del erfaringer rigere 🙂
LikeLike
Et par år, et par erfaringer og… et par kilo.
Halvdelen af mine kolleger var ikke engang født i 1977. Det er det, man får ud af at arbejde på et universitet – instant aging 🙂
LikeLike