Vores nabofrokost er en skøn, årlig tradition, der har ligget brak en tid på grund af corona. I lørdags var det derfor første gang i et par år, og alle sejl var sat til.
Det var vildt hyggeligt. Gode mennesker, god mad, gode sange og god snak. Vi var 12 – og så selvfølgelig to hunde under bordet.
Efteråret er tid til frokoster, og derfor får du i dag – til inspiration – menuen med links til opskrifter. Jeg foretrækker nemlig at bruge velprøvede opskrifter, når der skal komme gæster. Eksperimenterne må husbonden lægge ryg og smagsløg til, indtil de er testet grundigt igennem.
Menuen var de næsten obligatoriske stegte sild i eddike
og videre på fiskefronten med en lille tapasagtig anretning af kulmule på salatbund med hjemmerørt basilikum mayonnaise.
Så var der squashmuffins og en salat med glaserede hokkaidotern og saltmandler.
Der var minicroissanter (bake off – købt frosne) med babysalatblade og hjemmelavet skinkesalat (skinskestrimler og rødløg, rørt sammen med en klat Hellmanns mayo) –
og for at gøre i hvert fald alle mændene glade: en ribbenssteg med sprød svær. Den var stegt dagen før, så skiverne kunne skæres pænt på pålægsmaskinen. Sværen var skåret af dagen før og bagt sprød på 200 grader i ovnen samme dag (det tager en halv times tid), kølet af og skåret i mindre stykker, der kunne drysses pynteligt ud over fadet.
Til sidst ost, hjemmebagte flutes og knækbrød – Fru Grøns fænomenale, selvfølgelig – og til kaffen var der makronsnitter med rabarber.
Det var meget, det var godt, og der var bestemt rester til os søndag (og i dag…).
Dekorationen til bordet var lavet af georginer fra nabo Bodils have, små vilde æbler, hyben, hortensia og gyldenris fra vores have. Så lokalt og hjemmelavet som muligt var det hele, og det var – som sagt tidligere – en fantastisk hyggelig eftermiddag.
I morgen vil jeg fortælle lidt om en smuk, smuk værtindebuket, vi fik – den er der nemlig en historie til, og en historie er nu altid god om tirsdagen, ikke?
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Dejligt med gode naboer. Det er ikke alle forundt.
På vores lille vej er folk flinke og rare. Traf mange af dem fornylig til en vejfest. Men en skiller sig ud, og det er tilfældigvis min nabo.. Denne nabo deltog naturligvis ikke i vejfesten.
En deltager til festen fik fortalt, at denne nabo “ikke kan lide nogen”. Vi er ikke på hilsen, bevarer tavshed ved alle verbale overfald, og lidt fnisen de øvrige naboer imellem.
Lettere komisk, men først og fremmest trist.
LikeLike
En gakker er der altid. Her i Skivholme boede en gammel mand, der blev kaldt Hys-Kaj. Han kunne heller ikke lide nogen overhovedet, og det forlyder, at han engang jagtede sin kone ned ad markvejen med en høtyv. Der er mange gode historier, og jeg ved ikke, om det passer. Men helt usandsynligt er det nok ikke 🙂
LikeLike