Sensommerkrukker

Det lykkedes – og endda lige inden regnen startede. De nye planter er puttet i krukker og fordelt rundt omkring. I nat er de også blevet vandet…

Den store jernkurv blev fyldt med en stor, hvid alpeviol et par vindhekse og nogle stykker birkebark, jeg fandt brændestakken. Sådan en brændestak er en evig kilde til dekorationsmaterialer.

Drivhusets forperron blev omrokeret, og stjernen er den kønne solhat, Little Gold Star, med de spinkle og lysende gule blomster.

Den ovale krukke fra B Green har vist sig at være rigtig god til husløg. Krukken er lidt porøs i betonen, så den holder ikke så godt på vandet. Det gør det svært at holde blomster i den i sommervarmen, men til husløg er den helt perfekt.

Det revnede fuglebad fik stenurt af forskellig slags. De står lidt spredt, for det varer ikke længe, før planterne er vokset, så de går ud over kanten. Annabelle hortensiaen i baggrunden stammer fra et rodskud fra den store Annabelle i bedet ned mod den gamle stald.

Til sidst blev kuglechrysantemumsen sat i en krukke ved hoveddøren.

Den er kun ved at springe ud, men den er nu også køn i knop.

Sådan. Nu ser der fint ud, når gæsterne kommer i morgen. Så mangler jeg bare at lave en forfærdelig masse mad og lave nogle blomsterdekorationer – det sidste kan blive lidt af en udfordring, når blomsterne står derude og drypper af regn. Men, men, men – det går alt sammen, og det er nu så hyggeligt at give den gas – både med blomsterne og i køkkenet.

God fredag.

PS: Glemte lige krukken ved indkørslen – en farveeksplosion af lyng og den Betulia, der har stået der siden maj. Betulia er en god og holdbar blomst…

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Sensommerkrukker”

  1. Smukke sensommerkrukker og blomster. Men hvor jeg dog elsker din flotte jernkurv! Må man spørge hvor den evt. kan købes? Eller er det husbond der er så dygtig til at svejse?
    V.h. Birte

    Like

  2. Din jernkurv er vel nok flot, og du har fået taget billedet perfekt, hvor man får udsigten over markerne igennem kurvens ringe. Lige til et havemagasin!!

    Kuglechrysanthemum er virkelig en god plante at investere i, især når den som din købes, mens den endnu er i knop. Den bliver bare flottere og flottere og holder længe.

    Jeg er lidt interesseret i, hvordan du har fået lavet en ny Annabelle ved hjælp af et rodskud. Har den selv lavet det, eller har du tvunget en gren ned i jorden?

    Du svarer bare, når du har overstået dit gæstebud og din travlhed af samme grund.
    Hyg dig med det hele og god weekend.
    Bodil.

    Like

    1. Hej Bodil,
      Den laver selv rodskud, og den kan blive enorm, hvis man lader den stå i fred. Jeg nappede et rodskud fra den i marts – et, der var lidt langt væk fra plantens kerne – da jeg alligevel var i gang med at skære den ned til den 30 cm over jorden. Det blomstrer allerede i år, så det ser ud til at være en god måde at gøre det på.

      vh/Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: