Maggie går i skole en gang om ugen sammen med husbonden, og i går var hun endda til ekstra svømning

Når de to er i skole, er Rosie og jeg alene hjemme. Det bekymrer Rosie en del, at halvdelen af flokken er væk. Hun foretrækker livet, når alle er der. Det er mest trygt, når man er hund og ikke forstår den der med ‘vi er hjemme igen ved halv ni tiden’.
Jeg gør, hvad jeg kan, for at holde Rosie beskæftiget, mens de er væk. Vi leger frisør og børster pels (det elsker hun), vi går ekstra ture, vi går i haven, og hun ‘hjælper’ med at lave mad. Men uanset alle mine krumspring og babysittertricks, venter hun hele tiden med hovedparten af sin opmærksomhed. Er vi inde, bliver hun i køkkenet, hvor hun kan holde øje med døren. Og er vi ude, har hun blikket på indkørslen.

Det ligger i hundes natur, at flokken skal være samlet. Når først Maggie og husbonden er hjemme igen, kommer ørerne op i glad-stilling, hun logrer med hele kroppen, og det er tid til en fælles snusetur på marken.
Rosie tøffer, og Maggie spurter.


Når det bliver tid til at gå ind igen, indtager de med tilfredse suk den tilladte sofa sammen og sover, til det bliver tid til godnatturen.

Sådan – med en samlet flok – er alt, som det skal være.
God fredag.
❤
LikeLike
Sørgmunter hundehistorie. Tak for den!
LikeLike
Godt, at alt faldt til ro igen.
Dejlig bænk, I har fået der. Jeg kunne tænke mig at videregive et råd, jeg engang har set. Når man får sådan en fin ny bænk, kan man klippe nogle mælkekartoner til passende størrelse, sætte benene ned i et hver og så fylde linolie i.
Så trækker endetræet olie i stedet for vand, så der ikke kommer råd.
LikeLike
Sikke en god ide. Den vil jeg viderebringe til husbonden!
LikeLike
lige nøjagtigt sådan foregår det her i Huset
det er bedst når flokken er samlet, så kan man slappe af,når en del af flokken mangler er man urolig og utilpas
det er de små glæder man har når man har pelsklædte i Huset. Her er det dog værst når Mor er ude af Huset
LikeLike
Det er lidt sødt 🙂 Men man kan jo godt se, at de er bekymrede, og så prøver man at fjerne den bekymring. Jeg ser jo ikke, hvordan det er, når jeg ikke er der. Men jeg ved, de bliver vildt glade, når jeg kommer hjem igen 🙂
LikeLike
det sjove er at jeg passer dem ti timer hver dag medens Dorthe er på job og alligevel er det hende de savner mest
når far går ud af døren hyler og gør de ikke ret meget men når mor forlader huset er der hyle og gøkoncert
moooooar er den bedste i verden
LikeLike
Det er altid den, der er mest væk, som de gør det største nummer ud af. Det er nok for at holde dem hjemme 🙂
LikeLike
Skøn fortælling. Du er bare så god til at skabe billeder i dine tekster. God weekend til den samlede flok
LikeLike
Tak, Leila 🙂 Også rigtig god weekend til jer!
LikeLike