Jul – dekorationer – Side 6 – Dalsgaard i Skivholme

Solhverv igen

Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!

Klokken otte i morges, da vores kirkeklokke ringede solen op, sov den bare videre. Solen, altså. Klokken ringede i den grad ‘før dag i det dunkle’. Men fra i morgen går det langsomt – uendeligt langsomt – mod lysere tider.

Så vender vi. Tjek. Frem med alle sangene om ‘nu er lyset vendt og håbet tændt’. Det er nemlig nu.

Årets længste nat er i nat. Mon ikke man skulle bruge den på at få sovet lidt ud? Ligge lidt længere i morgen tidlig i mørket og vente på, det vender? Gennemgå listerne mentalt og føle sig ovenpå og totalt tjekket?

Gaver – tjek. Indpakningspapir – tjek. Bånd – tjek. Mandler – tjek. Vanillestænger – tjek. Aspargeskartofler – øhhh? And op af fryseren??? Aargh – så er det slut med at snue – op og i gang. Sådan går det altid. Det gør nu heller ikke noget. For de her dage før jul er dejlige med alle deres mange julede gøremål, og i virkeligheden har jeg slet ikke lyst til at sove et minut af dem væk.

Nu vil jeg gå ned og tage ænderne ud af fryseren. Det er der mange, der gør i dag. Mon jordens temperatur falder drastisk omkring middag, når alle de tusinder af ænder forlader deres kolde opholdssted og søger ud på køkkenbordene?

God lørdag – 3 dage til jul.

Lister – en livline

Det med jul er ikke bare sjov og pynt og kager. Nej, der er en ting, der er dybt alvorlig ved julen. Nu snakker jeg ikke om noget religiøst – eller gør jeg? Det er nemlig om selve juleaftensmiddagen.

Den middag, hvor man ønsker, at ens komfur havde mindst fem blus, og hvor man selv burde have mindst fem arme – fem par arme. Selv en rutineret husmor skal tage sig lidt sammen for at få det hele færdigt på samme tid uden at få sved på panden.

Jeg støtter mig til planlægning og lister – kort fortalt tre lister. Og det virker – til jul, til fester, til alt, hvor man ikke lige kan køre på rutinen.

Den første liste
er en ‘hvad skal vi bruge til maden, og hvordan skal bordet se ud’-liste. Det er her man skal huske at skrive salt og peber på – alle småting skal med, ellers er det dem, man glemmer. Og juleaften skal man helst ikke være løbet tør for salt.

Den anden liste
er en ‘hvad skal der købes ind’-liste. Den laver jeg ud fra den første. Listen bliver senere splittet op på ‘hvor skal der købes hvad’-liste, men det er en anden sag.

Den tredje liste
er min livline: ‘hvornår skal hvad gøres’-liste. Den splittes op på ‘gøres mandag’, ‘gøres tirsdag’ etc. lister. Det er en fornøjelse at krydse punkterne af efterhånden, som de bliver gjort.

Det tager lidt tid at lave listerne, ja da. Men det sparer rigtig meget tid og forvirring i den sidste ende.

Og er der noget bedre end at være klar i god tid, at nå at få julekjolen på, inden træet skal tændes, at nå at nyde duften af and og gran i løbet af dagen og ikke at stå juleaftensdag og mangle vanillestænger eller mandler?

Vi bliver 9 juleaften hos os, og de første to lister er allerede lavet. De ligger ved min plads i køkkenet, så jeg kan holde øje med dem – og med tilbud rundt omkring. Ænderne er købt. To 3600 grams fritgående. Monsterænder. Hvordan de skal steges? Det vender jeg tilbage til. Lige nu ligger de og holder på formerne i fryseren.

God onsdag.

En engel af den rette støbning

Normalt forestiller man sig engle som æteriske, lette væsener. Sådan er det ikke altid. Hende her er i sværvægterklassen. Mit første forsøg som betonstøber: en betonengel. En meget nyttig ting. Mindst lige så nyttig som julekarameller.

Hun skal ud på trappen til mine julepotter. Og så skal jeg i gang med at lave en til – og en til. Jeg er hoppet på den nyeste dille – betonstøbning.

Det startede alt sammen med en tur på biblioteket – et farligt sted for let påvirkelige gør-det-selv kvinder. På hylden med nye bøger stod den her:

Et kig og jeg var solgt. Før jeg gik ud og købte bogen, måtte jeg lige se, om det nu også var så let, som de skrev. Og det er det. Det er en hobby, der kræver gode armkræfter, for den beton, man skal bruge, fås kun i 25 kilos sække. De koster til gengæld kun 60 kroner. Der er til mange engle i sådan en.

Plastformen til at støbe i, har jeg købt i en hobbyforretning. Den kan bruges mange gange; man skal bare huske at smøre den grundigt indvendigt med madolie. Så rører man beton sammen i en gammel havebalje, putter det i formen, banker formen grundigt for at få luftboblerne væk og lader den stå og tørre. Beton er nogen tid om at hærde af, som man ved, når man går og reparerer på et gammelt hus i tide og utide, men den er fast nok til at komme ud af formen efter et par dage.

Jeg har en fornemmelse af, at der kommer til at stå mange betonengle rundt omkring i haven – men det er jo bare hyggeligt, ikke? Også når det ikke er jul.

God onsdag – nej hov – vent lidt: Jeg har modtaget et hjertesuk fra en læser, der sådan savner billeder af Puma. Hun siger, hunden får al opmærksomheden. Det gør den ikke – Puma er bare lidt svær at vække på den her årstid:

God onsdag.

Risengrød og nisser er uadskillelige

Hvis der er noget, nisser er vilde med, er det risengrød. Det er en kendsgerning, der understøttes af de nissotrologiske undersøgelser, foretaget af Center for Nissologi under Aarhus Universitet, der fremlægges hvert år i december i pædagogisk og let tilgængelig form for hele landet: Et afsnit om dagen i 24 dage. Fortsæt med at læse “Risengrød og nisser er uadskillelige”

Solhverv

Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

Solhverv. Den længste nat i året – og dermed den korteste dag. Fortsæt med at læse “Solhverv”

Nisserne kommer

Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.

Fortsæt med at læse “Nisserne kommer”

Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød

For nogle år siden, da vi holdt ferie i Irland, var vi inde på en hyggelig restaurant – langt ude på landet.

Alle vegne i Irland er der amerikanere, der leder efter deres rødder. Det var der også på restauranten, og en af dem kom hen til os med lys – nærmest julelys – i øjnene og sagde: You gotta try the vegetable soup Fortsæt med at læse “Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød”

Julestue på Neder Kjærsholm Hovedgaard

Lørdag formiddag, hvor solen skinnede på sneen, og hele verden så ren, ny og frisk ud, mødtes jeg med lidt familie og venner for at gå på julepyntsindkøb i Neder Kjærsholm Hovedgaards julestue.