Varm grøntsagssuppe til en kold tid – med ostebrød

For nogle år siden, da vi holdt ferie i Irland, var vi inde på en hyggelig restaurant – langt ude på landet.

Billede6

Alle vegne i Irland er der amerikanere, der leder efter deres rødder. Det var der også på restauranten, og en af dem kom hen til os med lys – nærmest julelys – i øjnene og sagde: You gotta try the vegetable soup – Aaah’d a’ thought it was soup with little bits of vegetables swimming in it – but no – it was sooo good, creamy, y’know?

Den slags suppe kendte han ikke, så det var et forklarelsens øjeblik for ham – skønt at se. Vi kender suppen og laver den tit. Også lige her i december. For, hvor man end sig vender hen, er der småkager, konfekt, sildemadder med karrysalat og en lille en til, rullepølse, rødkål, gløgg, æbleskiver og mange andre gode sager. Det er dejligt, men krævende. Og så kan man godt komme til at trænge til mad, der giver maven lidt ro.

Billede4

En god og blød grøntsagssuppe, der rammer lige der, hvor den skal. Med ostebrød til.

Først suppen. Princippet er det sædvanlige: Hvad køleskabet gemte. Her blev det

2 gulerødder
2 pastinakker
5 små kartofler
1 porre
3 mellemstore jordskokker
1,5 liter suppe – den gode, hvis du har den
Salt og peber

Gør grøntsagerne i stand, skær dem i småstykker, svits dem i lidt olie, hæld suppen på og kog dem møre. Blend og smag til med salt og peber. Enkelt ikke? Kartoflerne jævner suppen og virker som ‘fløde’.

Billede5

Ostebrød er ikke lige helsemad – men de smager så godt til, at det ville være synd at springe dem over. Brødskiverne skal smøres med Hellmanns og drysses med revet (riv selv!) ost – f.eks. emmentaler. Derefter bages de på 200 grader, til overfladen er lysebrun, og osten nedenunder er smeltet og blød.

Og dagens sang?

For gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekage med sukat og mandler og rosiner,
det må og skal som resultat gi´ julemavepiner.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

God tirsdag.

Maeve Binchy er ikke mere

Her til morgen så jeg på  nettet, at den irske forfatter Maeve Binchy er død. 72 blev hun kun.

Hun har underholdt mig og millioner andre læsere med sine varme, sjove, menneskekloge og kærlige historier fra Irland igennem mange, mange år. Hvordan skal vi undvære hende? Hvordan skal vi undvære nyt fra hele persongalleriet, som vi er kommet til at kende så godt? Fordi hun har ladet sidste bogs hovedpersoner optræde som bipersoner i den næste og på den måde gjort os glade for at høre fra dem igen? Muttie Scarlet? Alle dem fra og omkring Quentin’s?

Og de første bøger – Irland i halvtredserne – små piger, store drømme, religion, snæversyn, ufrivillig humor, afsløring af hykleri og dobbeltmoral, altid med et skævt smil, forståelse og et kærligt blik til de lidt skæve eksistenser.

Hun har glædet rigtig mange læsere igennem sin lange karriere, og hun har virket som inspiration for mange af de nye irske forfattere, som vi også læser med stor glæde. Alle os, der kan lide en god historie.

40 millioner bøger har hun solgt. Tænk på, hvor mange mennesker, der egentlig har læst dem. For en bog bliver jo tit læst af flere end én person. Og alle de af hendes bøger, der står på bibliotekerne verden over?

Hun efterlader et hul på boghylden her hos mig i Skivholme.