Duftpelargonier er lidt specielle i og med, at det er bladene og ikke blomsterne, der dufter. Jeg har holdt af dem, siden jeg som teenager fik den første, som jeg stadig har via mange års stiklinger. Rosenpelargonie, ørepineplante – eller fiseplante, som den også blev kaldt.
‘Slå et slaw i fiseplanten – der kommer gæster’, sagde man.
Fortsæt med at læse “Der er en duft… af duftpelargonier”Magnolier har jeg altid forbundet med gamle villakvarterer. Gamle villakvarterer i den pæne ende med store huse og tilvoksede haver. Træerne var store, og de stod frit, så de i foråret kunne dominere haven med deres smukke blomster og senere give skygge for den varme sommersol.
Her i foråret, når solen når op over skrænten, og før der kommer blade på træerne, strømmer lyset ned i skovhaven.
Påskesøndag skal det bare være solskin. Og det var det også. Ovenikøbet helt vindstille, så flagene hang slapt ned. Fuglesang, påskesange og havevejr.
Varmt om dagen, men stadig frost i de tidlige morgentimer, klar luft og ingen andre lyde end fuglenes. Mere kan man vel næppe ønske sig.
Fortsæt med at læse “Sikke da en dejlig påskedag”De første vintergækker stak forsigtigt deres små spyd op af jorden i januar. Tidligt, fordi vinteren indtil da havde været mild.
De blomstrer endnu, fordi marts har været kold. Frost om natten og et par varmegrader om dagen er lige vintergækkevejr. Som dagene går, strækker de sig og bliver større og højere. Især på skyggefulde steder ser de stadig ud, som om de lige er sprunget ud.
De første anemoner er begyndt at folde sig ud på de solvendte steder, og inden længe er det dem, der dækker skråningerne. Men tre måneder med vintergækker – det er da ret godt gået, ikke?
Når vintergækkerne er afblomstret for i år, kan de graves op og deles. Jeg sætter små grupper af dem der, hvor jeg kan se, at der mangler i år. Løg fra vintergækker skal i jorden med det samme, så det er let at se, hvor de mangler. Det er sværere med de andre forårsløg, der skal lægges i efteråret. (Lisbeth med Lisbeths Haveblog har her et godt fif til, hvordan man husker, hvor der mangler forårsløg.)
I løbet af nogle år er de små grupper vintergækker blevet til store klumper, der kun har godt af at blive delt. Det er da en glæde. Og en gratis glæde endda.
God onsdag.
Haven kan godt komme til at koste en del. Jeg tænker ikke på nye stier, orangerier og større omlægninger. Bare dagligdagen, hvor man falder for planter her og der og hele tiden. Det er min store ‘bruge penge’ svaghed. Det gør ligesom ikke så meget, hvis det er blomster.
Men skal der spares, og det skal der, må man tænke kreativt.
Fortsæt med at læse “Sparetips til haven”Lige nu frister frøfirmaerne med billeder og annoncer, og der kan let gå lang tid med at sidde med computeren og drømme om sommerhaven. Masser af blomster og nok af dem. Nok til masser af buketter. Måske endda en skærehave? For skærehaven er noget af det, der er allermest oppe i tiden.
Men før man køber sig fattig i frø, kan man gøre sig selv en stor tjeneste ved at købe (og læse) Lotte Bjarkes nye bog: Skærehaven trin for trin.
Fortsæt med at læse “Skærehaven trin for trin af Lotte Bjarke”I haven er de tidligste forårsløg begyndt at stikke næsen op. Der går nu stadig en tid, før andet end vintergækker og erantis blomstrer. Vi er jo kun i begyndelsen af februar.
I drivhuset står der krukker med forårsløg. De er længere fremme end dem i haven, og det er altså en nem måde at tage forskud på foråret.
Fortsæt med at læse “Forskud på foråret”Det var bare for koldt i går til at lave de forårskrukker, jeg havde planer om. Vinden var isnende. I stedet gik jeg om i skovhaven for at se, om pilen Mount Aso havde fået gæslinger.
Det havde den. Men den var også stormskadet. Måske totalskadet.
Fortsæt med at læse “Kan man reparere en pil?”I går blev der tid til at lege lidt, og jeg lavede et lille træ af de kønne Mariebær fra rosenhækken ved pavillonen.
De små hyben holder fantastisk længe, hvis man har haft tålmodighed til ikke at plukke dem før nu, hvor de er helt modne.
Fortsæt med at læse “Lille træ af Mariebær”
Dalsgaard i Skivholme 