Nu trækker der skyer ind, og det er begyndt at blæse. Men i formiddags var det strålende solskin, og vi havde hundene med en tur over i vores lille skov.
Det er kun en lille skov. Omkring en tønde land på en stejl bakke. Men den er vores.
Fortsæt med at læse “Søndag formiddag i den lille skov”Det er allerede en tid siden, tomaterne blev plukket og de sidste lagt til modning i køkkenet. Plantesækkene blev flyttet og tømt, og gulvet blev fejet. Så var der kun blomsterne tilbage i drivhuset. Det så stadig dejligt ud en tid.
Frodigt og sommerligt. Men også blomsterne er flyttet indendørs i B&B’en her i weekenden. For nu er det vintertid, og der er er ikke længere nok lys til, at planterne kan trives.
Fortsæt med at læse “Slut med sommer i drivhuset”Det regner lidt, og det drysser ned med blade fra alle de store træer, der omgiver haven. Blade og ahornfrø, der snurrer gennem luften som små helikoptere. Men midt i efterårets forfald er der farveklatter, der lyser op mod de brune, våde blade.
Her er den smukke (men giftige) oktoberstormhat, som står så fint lige nu, og som jeg lige fangede i en solstribe.
Fortsæt med at læse “Farver i efterårshaven”Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.
Det er hundenes bedste tid på året.
Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.
Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”
Det er nok lidt sent at skrive om oktobers målepinde. Det er næsten ikke oktober mere.
Men ok – jeg nåede det, og det er netop det, der kendetegner oktober hos os. Vi når det på et hængende hår. Det er en af vores travleste måneder – Fortsæt med at læse “Målepinde i oktober”
En pause i opskrifterne i dag. Det er nemlig en god dag at bevæge sig lidt ud af køkkenet, hvis man vil nå at se efterårsfarverne, før de drysser helt. De efterårsfarver, der lyser næsten stærkere i gråvejr end i solskin. Og det er jo godt nok, for gråvejr er vist vejrmenuen her i weekenden.
Rosenhækken ud mod engen står lysende gul, og det samme gælder korkelmen, der Fortsæt med at læse “Efterår”
Nu er vi midt i november. I haven er der ikke flere blomster tilbage. Kun et par halvvisne rosenknopper. Til gengæld står efterårets bær og frøstande så fint lige nu.
Fortsæt med at læse “Novemberglimt, frøstande, bær og silhoutter”
Lidt vemodigt er det altid, når bladene falder. Når ‘fuglestemmen daler’, og vinden pisker i georginebedet. Når det er forfaldet, der står først på dagsordenen.
Dalsgaard i Skivholme 