En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Måske husker du, at jeg besøgte Staudeblomsten til Haveselskabets Havefestival for en månedstid siden?
Ud over at være fascineret af ideen med at forme en have som en blomst var jeg også betaget af havens enorme mængde forskellige stauder. Det gav et anfald af akut havesyge… Fortsæt med at læse “Staudesalg hos Staudeblomsten”
Når telefonen ringer om morgenen, er det sjældent nogen, der ringer for at få en hyggesnak. Da den ringede i morges, var det vores nabo, der kunne fortælle, at to ret store, hvide kvier stod nede ved bækken – på den gale side af hegnet.
De lod sig nu ret nemt gelejde ind i engen igen, hvor de var lykkelige over at blive forenede med resten af flokken. Fortsæt med at læse “Når telefonen ringer om morgenen”
Et helt nyt køkken er det slet, slet ikke. Men en tur i IKEA og to nye reoler med låger har gjort en kæmpe forskel.
Reolen og køkkenvognen i hjørnet er skiftet ud. Det giver mere opbevaringsplads, og lågerne giver visuel ro – og forhindrer Maggie i at spise kogebøger, når hun er alene og keder sig. Fortsæt med at læse “Næsten som at få et nyt køkken”
September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.
September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.
Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.
I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober. Fortsæt med at læse “Målepinde i september”
Det kan stadig lade sig gøre at finde mirabeller i hegnene. Men de har ikke været så gode i år, og der har ikke været så mange. Der blev kun til seks glas mirabellemarmelade.
Det var ikke mange. Tit har det set sådan ud, når jeg var færdig:
Lotte Bjarke, forfatteren til den skønne bog ‘Slip haveglæden løs’, var også med på besøget hos Gartneriet Råhøj. Lotte bor ikke langt derfra, og efter besøget inviterede hun os gæstfrit hjem på havekig. Her er et par glimt fra den skønne have.
I går var jeg sammen med en flok andre havemennesker inviteret på besøg hos Gartneriet Råhøj ved Malling. Anledningen var præsentationen af næste års nyhed indenfor kløver – Trifolium, som den også hedder.
Her er nyheden, den mørke skønhed med den fine pink streg. Alexia hedder den. Opkaldt efter den hollandske prinsesse.
Gartneriet Råhøj har specialiseret sig i at avle og dyrke de fine og meget populære Trifolium, Fortsæt med at læse “Kløver og stenurt – besøg hos Gartneriet Råhøj”
Vores hæk af hybenroser ud mod engen har skiftet farve. Rosenhækken, der har glædet med farve og duft i månedsvis
er nu fuld af hyben. Det er blevet den orange tid…
Der er næppe nogen bedre tid at gå tur i skoven end en stille søndag morgen i august, hvor solens stråler falder skråt ind mellem træerne, og duggen glitrer i spindelvævene.
Luften er frisk endnu, den tidlige morgendis er ved at lette, og der dufter af skovbund og blade. Sådan en tur gik vi søndag morgen, og følelsen af ‘skovens dybe, stille ro’ holdt ved resten af dagen. Fortsæt med at læse “Morgentur i Præsteskoven”
På mange måder savner jeg Puma.
Han var en dejlig kat, og vi havde ham i over 15 år. Han var en del af familien, og der blev tomt efter ham. Men jeg savner også hans evner som musejæger. Fortsæt med at læse “Mus i melskuffen”
Dalsgaard i Skivholme 