Når telefonen ringer om morgenen

Når telefonen ringer om morgenen, er det sjældent nogen, der ringer for at få en hyggesnak. Da den ringede i morges, var det vores nabo, der kunne fortælle, at to ret store, hvide kvier stod nede ved bækken – på den gale side af hegnet.

De lod sig nu ret nemt gelejde ind i engen igen, hvor de var lykkelige over at blive forenede med resten af flokken.

Og hvorfor bryder de så ud, når de helst vil være inde – og være sammen? Det lyder som et godt spørgsmål, men køer er ikke altid de mest begavede. To af dem var ikke kommet med, da de andre gik ned for at drikke, og de var ikke kvikke nok til at gå den rigtige vej op over marken og gennem leddet ned til de andre. De gik bare den hurtigste vej, og den gik altså gennem hegnet.

Pludselig var alt galt i de små hjerner inde i de store hoveder. Det var ikke til at finde ind igen. De gik derfor på ensom vandring og endte i første omgang oppe i haven hos vores genboer og derefter nede ved bækken i deres ret fortvivlede søgen efter de andre. Køer kan bare ikke lide at komme væk fra flokken.

Det er sket før. Jeg husker stadig den hollænder, der stod i døren med vilde øjne og sagde: The garden is full of cows! Det var de små, sorte dexterkøer, vi havde dengang. Det tog lang tid at få dem ind, for de var noget vildere end de rolige, hvide damer.

Flokken er nu samlet igen, og alt er godt.

Men – som sagt: når telefonen ringer om morgenen, er det sjældent, fordi der er nogen, der har lyst til en hyggesnak.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

7 kommentarer til “Når telefonen ringer om morgenen”

  1. Nårh, jeg kan heller ikke lide af blive væk fra flokken – og når man står der og er hægtet af, kan man godt gå lidt i panik 🙂
    Vores nabo har køer, og for tiden kalder de i et væk. Jeg er bange for, at det er fordi nogle af dem bliver kørt til slagtning, og så går de andre og leder og kalder. Jeg skal virkelig passe på ikke at disneyficere de køer …
    Godt at jeres flok igen er samlet
    Kh Nana

    Like

    1. Det er nemlig ikke sjovt at være hægtet af. Det kender vi alle sammen. Og det er heller ikke unaturligt at tage en genvej for at komme med igen. Men det er dumt at rende rundt ude på vejen 🙂
      Jeg tror ikke, køerne leder efter dem, der er væk. Det har vores aldrig gjort. Men mon ikke, der er nogen af dem, der er tyregale? Det plejer de at blive nogenlunde på samme tid. Og når nogen af dem er væk, skal der ske en ny magtfordeling blandt de resterende. Det kan godt føre til en masse brølen – og veritable kampe.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.