Farver i efterårshaven

Det regner lidt, og det drysser ned med blade fra alle de store træer, der omgiver haven. Blade og ahornfrø, der snurrer gennem luften som små helikoptere. Men midt i efterårets forfald er der farveklatter, der lyser op mod de brune, våde blade.

Her er den smukke (men giftige) oktoberstormhat, som står så fint lige nu, og som jeg lige fangede i en solstribe.

Fortsæt med at læse “Farver i efterårshaven”

Kastanjekrans

Vores store kastanjetræ drysser hundreder af kastanjer i indkørslen lige nu. Det er bare om at bruge løs af dem, og hvis man er lige en anelse for gammel til kastanjedyr, må man finde på noget andet. En efterårskrans for eksempel. Med kastanjer og mos fra plænen i skovhaven. (Måske skal jeg slet ikke udrydde det mos – bare lave flere dekorationer?)

Fortsæt med at læse “Kastanjekrans”

Mangefarvet lyng ved den ‘ny’ indkørsel

Der er vel næppe noget, der i den grad siger efterår som krukker med lyng. I år har jeg fundet nogle, hvor der er plantet flere forskellige sorter sammen i samme potte. Det er den slags, jeg kalder en ‘buket i en potte’. Det holder ikke evigt,

men det ser altså ret godt ud med de mange farver. Krukken står ved indkørslen og byder velkommen.

Fortsæt med at læse “Mangefarvet lyng ved den ‘ny’ indkørsel”

Farvel til køerne

I dag sagde vi farvel til årets køer. Der er ikke meget næring i græsset længere, så det var blevet tid. De skulle to forskellige steder hen, så de blev hentet i to omgange. Begge omgange i dag – første gang i nat klokken lidt over tre.

Det føltes uvirkeligt at være derude i den dybeste nat med mørket oplyst af lastbilens lygter og projektører.

Fortsæt med at læse “Farvel til køerne”

Jagthunde i den våde tid

Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.

Det er hundenes bedste tid på året.

Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”

Udskåret af en trærod

Tanken om, at hele træet bliver brugt, når det nu engang er fældet, kan jeg godt lide. Den store skål her er udskåret af roden fra et teaktræ. Lige tilpas rustik – og stor nok til en pænt stor dekoration.

Fortsæt med at læse “Udskåret af en trærod”

Det bliver efterår

Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.

Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”

Det er æbletid

De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste,
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

Septembers himmel er så blå – den sang bliver jeg aldrig færdig med. Ingen anden sang beskriver septembers sprødhed så godt. Fortsæt med at læse “Det er æbletid”