Gryderetter ser mere eller mindre ens ud. Man kan ikke se smagen. Man kan ikke fotografere den.
Men forestil dig, at du har redet på den ungarske steppe hele dagen – skiftevis i sol og piskende regn – på vej med en taskefuld vigtige dokumenter. Du er øm i hele kroppen, træt og sulten. Du kommer til en rejsestald, og allerede på mange meters afstand kan du lugte Fortsæt med at læse “Oksegryde med kommen og røget paprika”
Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.
Nu har vi et flaskebarn.
‘Her lugter af Østrig’, siger ungerne, når de er herude. De mener lugten af ko. Den varme, trygge lugt af ko, der især kan mærkes i fugtigt vejr. Fugtigt vejr som nu til morgen, hvor vinden har lagt sig. Fugtigt vejr, der får frø til at spire, græs til at vokse og vinterbyggen til at strække sig mod dråberne.
Fugten hænger tungt mellem træerne, og her lugter af Østrig. Fortsæt med at læse “Her lugter af Østrig”
Sikke en lang overskrift – og så skulle der faktisk have stået: Forret med rådyrmørbrad, sukker- og chiliglaserede valnødder, portvinssyltede tranebær på blandet salatbund med krydderurter fra haven.
Fortsæt med at læse “Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær”
Det er lang tid siden, jeg har lavet noget med bacon – den oversete krydderurt. Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker bacon. Denne opskrift er dedikeret til alle os, der elsker bacon.
Fortsæt med at læse “Nippemad: Muffins med ost, løg og bacon”
Nu er der syv kalve. Tre kvier – Henriette, Helene og Heidi – og fire tyrekalve. Der mangler endnu seks. De første er blevet store nok til at lege sammen – og putte sammen.
De har det herligt. Styrter op og ned – fra bunden af engen til toppen ovenfor skoven med en fart, der er en Ferrari værdig. Fortsæt med at læse “Børnebanden samles”
Nu har jeg også fået en. En ‘potmaker’. En lille trædims, der med et snuptag kan forvandle en strimmel avispapir til en såpotte. Det taler til min sparsommelige sjæl. Og endelig var der noget, jeg kunne bruge sportstillægget til.
Det er lavteknologi. Det virker. Der er ingen app til det, det er lige til at gå til. Fortsæt med at læse “Potmaker”
Nu er krydderurterne ved at være så store, at man bare kan plukke løs af dem. Løvstikke, purløg, persille, citronmelisse, mynte – de myldrer op. Især mynten myldrer – og især, hvor den ikke skal. Der er rosmarin og salvie i potter, og nysået koriander i drivhuset.
Det er igen blevet tid til at lave den lækre havepesto.
Nu kunne man jo godt tro, at det hele gik op i nye kalve. Især fordi der kom to mere her til morgen. 38 og 39. To tyrekalve.
Men der var skam også tid til gæster. Bondemanden – i sin egenskab af jægersmand – nedlagde et rådyr i efteråret, så det endte med en helstegt dyrekølle, med kartofler, klassisk vildtsauce, bønnesalat (mere herom en anden dag) og en salat med nødder og solbær i en mild olie/eddike dressing. En klassisk vildtmenu.
Søndag morgen bød på to nye glædelige begivenheder. Henholdsvis en lille kviekalv og en lille tyrekalv. Nr. 36 og 37.
Her 37, der fik grime på, så han kunne holde sig i ro, mens han fik sine – alt for store, alt for gule – øremærker sat i. Fortsæt med at læse “Og så kom nr. 36 og 37”
Dalsgaard i Skivholme 