I hegnet øverst oppe på marken under et gammelt æbletræ står en stenbænk. En bænk, hvor man kan nyde udsigten og sidde lidt og fundere. Et godt sted at se solnedgang – om sommeren. I dag hviner vinden omkring bænken og hegnet, og det fyger. Sneen former fantastiske mikrolandskaber omkring alt, der giver den mindste smule læ.
Vinden former sneen til bjergrygge og huler.
Et sted derinde ligger haren i læ for den bidende vind. Vi kan se hans spor i sneen, og rundt omkring har han gravet sneen væk, så han kan spise af det frosne græs. En hare-isdessert. Det er ham vel undt, for selvom man går med pels hele året, kan det nok være koldt at være hare.
Køerne ved, hvordan man holder varmen. Man spiser. Og spiser. Og spiser. Foderhækken er omgivet af et hav af sort kopels.
Man spiser efter tur, efter rang. De små får sidst, men de napper en tår piskefløde hos mor, når de har lyst. Så det er vel rimeligt nok.
Og mens man venter på sin tur, kan man posere for fotografen i sin lækre vinterpels.
God solskinsmandag.
Kære Karen
Smukke billeder.
Godt iagttaget.
Tror du har en særlig evne, til at se de nære ting – og dermed de gratis glæder.
Glæder mig til næste indlæg.
Karen
LikeLike
Tak Karen 🙂 Er glad for, at du kan lide bloggen. Jeg elsker at skrive den, og for hver historie, jeg skriver, finder jeg på 5 nye. De nære ting er jo forunderlige og dem, der giver livet mening og farve.
Mange hilsener, Karen
LikeLike