Småfuglene har fået deres sidste kuld unger i år og er ved at træne dem til den lange flyvetur sydpå. Vi har holdt øje med dem, og nu, hvor de ikke længere har brug for ly i hækken og buskene, er hækken klippet, og vi skærer ned i det vildnis, de store, forårsblomstrende buske hurtigt danner, når de bare får lov at gøre, som de vil.
Det ser drabeligt ud, men et par dage efter er roen genoprettet. Fortsæt med at læse “Jeg ved en sangerrede”
I går fik vi besøg af Anette fra Anettes Flora. Vi har længe snakket om at finde et godt tidspunkt til et besøg, og i går lykkedes det. Vejret var perfekt til havebesøg og solbærkage i flimmerskyggen under de store træer.
Anette havde plukket og bundet den smukkeste havebuket, og den skal I altså se.
Skønnere farver i en finere sammensætning skal man lede længe efter. Fortsæt med at læse “Besøg af Anettes Flora”
Solen skinner, det er varmt. Det er juli ved middagstid.
Det er hverken vejrtype 1: Regn, Vejrtype 2: Blæst eller Vejrtype 3: Både regn og blæst.
DMI må klassificere det som ‘ukendt vejrtype’ og udsende et varsel. Straks. Og mens de gør det, går jeg i haven.
God solskinsonsdag!
Betulia. Jeg studsede, da jeg hørte navnet første gang. Det lyder som navnet på en kraftig, firskåren kone fra gamle dage. En kvinde i 50erne – i 1950erne, en med sine meningers mod, blomstret kittel og næver som skinker. Sej, ukuelig og ikke spor forfinet på nogen måde. Måske også en anelse skræmmende for de ikke-betuliaer, der boede omkring hende i landsbyen.
Men Betulia er faktisk en ny sommerblomst.
Ja, jeg siger ny, for jeg har ikke mødt den før. Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for den. Fortsæt med at læse “Betulia”
Det er slet ikke så let at indrette et helt nyt, bart rum. Slet ikke et rum med mange kanter og mange vinduer. Et rum, hvor udsigten er det væsentligste, men hvor der alligevel skal føles tæt og hyggeligt.
Møblerne havde vi i det store hele, men farver – hvad med farver? Fortsæt med at læse “Sommerhygge i pavillonen”
I går var der for første gang i ugevis ingen i B&B’en. Ingen gæster, der skulle have morgenmad. Så om morgenen satte jeg mig med en ekstra kop te, fandt telefonen frem og gik på Instagram for at se, hvad der var sket siden sidst. Der var masser af skønne billeder, jeg ikke havde set, og jeg ‘syntes godt om’ i ét væk og bladrede fornøjet mellem billederne.
Hos Lottes Lille Have var der billeder af hindbær. Billedteksten var noget i retning af: ‘Hindbærrene er klar’.
Det gav et sug i maven. Aaarrrggghhh. Bærjunglen. Jeg har glemt den. Jeg har slet ikke været nede i bærjunglen i år. Fortsæt med at læse “Hindbærtid i bærjunglen”
Danmark, nu blunder den lyse nat
bagved din seng, når du sover…
De lyse nætter topper. Nattergalen synger nede ved bækken, og ved halv tolv tiden i nat var himlen endnu rosa efter solnedgangen. Eller var det rosa før solopgangen? Knap nogle timer skiller de to. Fortsæt med at læse “Danmark, nu blunder…”
Jeg har skrevet så meget om andre folks haver i år, at der sikkert er nogen, der har fået den lumske mistanke, at vores egen er tudegrim. Det er den ikke, siger jeg med slet skjult stolthed. Prøv at kigge med ind i staudehaven – haven inde mellem bygningerne.
En frodig oase med blomstrende stauder og buske.
Med kig til marken ‘Østrig’ over hækken. Fortsæt med at læse “Et kig ind i staudehaven”
Op ad motorvejen til Randers og til højre. Så til højre igen – og én gang til. Så er man hjemme hos Anette, Anettes Flora, hvor hun også har sin hyggelige lille butik med nyt og gammelt i skøn forening. Jeg fulgtes med Anette op til Mors, hvor vi besøgte Tante Grøn, og der blev lige tid til et lynkig.
Anette har den skønneste forhave.
Bag lågen gemmer der sig en hjemmelavet stensti, der snor sig gennem et væld af blomstrende stauder. Rigtig engelsk cottage stil. Fortsæt med at læse “Lynvisit hos Anettes Flora”
I dag, hvor det regner og sjasker, og man næsten kan se planterne gro, er det vel på sin plads at vise solskinsbilleder fra søndagens havetur til Bruuns Have.
Et besøg i Bruuns have er at besøge mange haver på én gang. Udsigtshave, krukkehave, skovhave, solhave og blomsterkunstnerens have. Små hyggelige huler og pladser afløses af vidstrakte syn, og alle vegne er der skønne detaljer, som fanger øjet.
Vi starter udenfor Margit Bruuns lækre galleri, hvor denne underskønne syrenbuket byder velkommen.
Dalsgaard i Skivholme 