Der er så dejligt i skoven på den her tid. Den tid, hvor bøgebladene lyser grønt, hvor hægen blomstrer duftende, hvor fuglesang og gøgens kukken fylder luften – og den tid, hvor rådyrene får deres små lam.
På en gåtur i Præsteskoven fik jeg øje på det lille kræ her, der lå kun få meter fra stien. Selvfølgelig gik jeg ikke tættere på, men med lidt zoom og efterfølgende redigering lykkedes det at få et par billeder. Det understreger bare, hvor vigtigt det er, at man holder sig på stierne, når man går tur i skoven. Stierne deler vi, men skovbunden er dyrenes.
Langs med stierne vokser vilde planter. Skovmærker, fladstjerner, krybende læbeløs og løvefod. Og i grøfterne med det rene, rindende vand gror der duftende vandmynte. Præsteskoven er et dejligt sted.
Skoven består af både lysende løvskov og mørke graner, åbne veje
og smalle stier med broer over de mange vandløb
Skoven er åben for alle året rundt, og kommer du på de her kanter, skulle du tage at gå en lille tur i Præsteskoven. Ellers må du finde dig en skov i nærheden, for det er nu, gøgen kukker i skov og krat, og det er nu, det dufter lysegrønt af græs – det er bare NU det hele.
Og herhjemme? Jo. De små sover, spiser og tager på. Snart har de fordoblet deres vægt siden i torsdags. Mere om det i morgen, hvor de fylder en hel uge.
God onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 