Kyndelmisse

Februarkulden har lukket sin ring.
Himlen har sne i sin dyne.
Grå silhuetter, der lister omkring,
spejder: Er tøvejr i syne?
Gennem sneen flammer som ild
første erantis! Måske faret vild?
synger sin februarsalme.

Billede2

Solbrændt med hue, dér står du igen,
sendt af Vorherre med glæde,
rund og fornøjet, min trofaste ven,
glad som et barn på sin slæde.
Håbet lyser dér, hvor du gror,
bryder som troen den frosthårde jord.
Tak for din februarsalme. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”

Vinterpynt: En vase med strikketrøje

Vinterpynt er alt det, der bringer varme, lys og lethed ind de kolde, mørke og tunge måneder. Løgplanter, grene til drivning, lys i stager, på bakker og i lanterner. Vinterblomster som primulaer og tulipaner. Pynt fra skoven – som til jul bare uden julefarverne – og så varme, strikkede ting, der understreger det vinterlige.

Billede3

Trøjen til glasset er strikket af tykt bomuldsgarn og passer lige til at trække over et Hellmanns glas. Fortsæt med at læse “Vinterpynt: En vase med strikketrøje”

Som decemberdage skal se ud

De sidste dage har budt på storm, slud, hagl og endda torden. Men der var også en enkelt dag af den slags, der løfter humøret og får det lykkelige smil frem – helt ind i hjertet. En tirsdag morgen med rimfrost. Den vil jeg holde fast på nethinden, når fredagens storm suser ind over landet og vælter møbler, potter, torvenes juletræer og baghavernes trampoliner.

Solen stod sent op og skinnede på de store rødel, der vokser langs bækken.

Billede3

Fortsæt med at læse “Som decemberdage skal se ud”

Barfrost

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

Og så er det ikke engang løgn. Der er lidt længere til solnedgang nu, men det bliver koldere og koldere  –  og det blæser. Vinden tuder og går til marv og ben. Det er virkelig bitterligt koldt.

Billede2

Fortsæt med at læse “Barfrost”