I går var en god dag at være ko. Fra solen stod op i syd.
Til den gik ned i syd nogle få timer senere. Fortsæt med at læse “En god dag at være ko”
I går var en god dag at være ko. Fra solen stod op i syd.
Til den gik ned i syd nogle få timer senere. Fortsæt med at læse “En god dag at være ko”
Lige før solen går ned, er der nogle få øjeblikke, hvor den spreder kobberfarvet lys ud over landskabet. Det er lige før den blå time, hvor alting står klarere end klart en kort stund, før mørket sænker sig.
Kobberlys på hegnets buske.
Februarkulden har lukket sin ring.
Himlen har sne i sin dyne.
Grå silhuetter, der lister omkring,
spejder: Er tøvejr i syne?
Gennem sneen flammer som ild
første erantis! Måske faret vild?
synger sin februarsalme.
Solbrændt med hue, dér står du igen,
sendt af Vorherre med glæde,
rund og fornøjet, min trofaste ven,
glad som et barn på sin slæde.
Håbet lyser dér, hvor du gror,
bryder som troen den frosthårde jord.
Tak for din februarsalme. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
Solen skinner. Sneen ligger tykt. Alle er ude.
Nogle dog med mere værdighed end andre. Fortsæt med at læse “Dyr i sne”
I sne står urt og busk i skjul.
Det er så koldt der ude…
Rimfrosten har pakket stort og småt ind i sukkerglasur. Et eventyrland er det derude – nu på tredje dag.
Det knaser lystigt under gummistøvlerne igen. Mudderet er blevet stift. Sne og bølger af rimtåge har pyntet op til vinterfest i bakkerne omkring Skivholme.
Vinterpynt er alt det, der bringer varme, lys og lethed ind de kolde, mørke og tunge måneder. Løgplanter, grene til drivning, lys i stager, på bakker og i lanterner. Vinterblomster som primulaer og tulipaner. Pynt fra skoven – som til jul bare uden julefarverne – og så varme, strikkede ting, der understreger det vinterlige.
Trøjen til glasset er strikket af tykt bomuldsgarn og passer lige til at trække over et Hellmanns glas. Fortsæt med at læse “Vinterpynt: En vase med strikketrøje”
De sidste dage har budt på storm, slud, hagl og endda torden. Men der var også en enkelt dag af den slags, der løfter humøret og får det lykkelige smil frem – helt ind i hjertet. En tirsdag morgen med rimfrost. Den vil jeg holde fast på nethinden, når fredagens storm suser ind over landet og vælter møbler, potter, torvenes juletræer og baghavernes trampoliner.
Solen stod sent op og skinnede på de store rødel, der vokser langs bækken.
Prøv lige at gå med en tur ud i den snedækkede have og se lidt på detaljer. Ikke store landskaber – og alligevel. Store landskaber i store mængder på meget, meget små områder.
Sne på visne Astilber. Fortsæt med at læse “At se det store i det små”
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Og så er det ikke engang løgn. Der er lidt længere til solnedgang nu, men det bliver koldere og koldere – og det blæser. Vinden tuder og går til marv og ben. Det er virkelig bitterligt koldt.