Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”
Vores stejle bakke op til græsmarken overfor huset bliver kaldt Østrig. Der går vi tit med hunden, og jeg har vist mange billeder derfra i tidens løb. Billeder fra alle årstider. Men i går – i det skønne solskin og rimlandskab – var der så hjerteskærende smukt. Vil du med en tur?
Der er mange, der bare går og venter på, det bliver forår. Det starter de på, når julepynten er pakket ned. Så – slut med jul og det der med vinter. Nu skal det være forår. Dagligt lyder sukkene – forår, nu, please. De får en lang vinter. En meget lang vinter. For tid, man ikke glæder sig over, er lang.
Og ved I hvad? Noget helt andet er, at det er synd for vinteren. Den gør lige nu sit allerbedste for at blive elsket. Se selv, hvor den pakker hver en gren, kvist og vissent græsstrå ind i glitrende rim.
Se, hvor den lyser op med sne, så vi kan se, hvor vi går – også om natten. Fortsæt med at læse “Forsvar for en udskældt årstid”
Islygter. Det skal der da til, når det fryser derude. Små måner i sneen, der kan lyse om kap med den store måne.
Det ser rigtig kønt ud, når lysene brænder i alt det hvide. Fortsæt med at læse “Lysets (is)engel går med glans…”
I går var en god dag at være ko. Fra solen stod op i syd.
Til den gik ned i syd nogle få timer senere. Fortsæt med at læse “En god dag at være ko”
Lige før solen går ned, er der nogle få øjeblikke, hvor den spreder kobberfarvet lys ud over landskabet. Det er lige før den blå time, hvor alting står klarere end klart en kort stund, før mørket sænker sig.
Kobberlys på hegnets buske.
Februarkulden har lukket sin ring.
Himlen har sne i sin dyne.
Grå silhuetter, der lister omkring,
spejder: Er tøvejr i syne?
Gennem sneen flammer som ild
første erantis! Måske faret vild?
synger sin februarsalme.
Solbrændt med hue, dér står du igen,
sendt af Vorherre med glæde,
rund og fornøjet, min trofaste ven,
glad som et barn på sin slæde.
Håbet lyser dér, hvor du gror,
bryder som troen den frosthårde jord.
Tak for din februarsalme. Fortsæt med at læse “Kyndelmisse”
Solen skinner. Sneen ligger tykt. Alle er ude.
Nogle dog med mere værdighed end andre. Fortsæt med at læse “Dyr i sne”
Vinterpynt er alt det, der bringer varme, lys og lethed ind de kolde, mørke og tunge måneder. Løgplanter, grene til drivning, lys i stager, på bakker og i lanterner. Vinterblomster som primulaer og tulipaner. Pynt fra skoven – som til jul bare uden julefarverne – og så varme, strikkede ting, der understreger det vinterlige.
Trøjen til glasset er strikket af tykt bomuldsgarn og passer lige til at trække over et Hellmanns glas. Fortsæt med at læse “Vinterpynt: En vase med strikketrøje”
Puma har vejrproblemer. Det får vi allesammen lov at mærke.
Dalsgaard i Skivholme 