Julerier i drivhuset

Første punkt, før der kunne pyntes i drivhuset, var – som altid – en grundig oprydning.

Gran og andet pyntegrønt, der oprindeligt lå i sorterede stakke, og som var gledet lidt sammen til én uregerlig stak, blev anbragt i krukker og vaser. Det var næsten det vigtigste, for det pyntede med det samme. Jeg kan nippe lidt grønt derfra, når jeg skal bruge det, og ellers kan jeg jo bare klippe noget mere.

Men hvor skulle jeg gøre af årets røde pynt, så det blev til en helhed og ikke kun lidt rødt hist og her? Der var svaret et smukt, tykt bræt, jeg fik af vores nabo sidste år. Det blev anbragt på en kasse og blev til en pyntebænk.

Det blev helt godt og faldt i god jord hos en lidt uventet besøgende. Jeg nåede lige at fange et glimt af en rød hue med kameraet. Jeg mente jo også nok, at nisser vist var glade for rød julepynt, og om ikke der allerede var en af dem på besøg.

Lille Frøken Thorvaldsen passer på fiskekuglerne fra spejlbassinet, mens keruben spiller en smægtende version af Oh holy night. Idyllen er altid intakt hos de to – drivhusets turtelduer.

Fiskekuglerne er, ligesom Madonnaen fra Hellighulen under dronningebusken, kommet ind i vinterkvarter.

Kun én er utilfreds. Fru Krukke. Den blomstersmykkede hat fra foråret havde set bedre dage og var kasseret. Men en ny julefrisure havde hun ikke fået endnu, og det var hun lidt ked af. Det må blive næste punkt på pynte-dagsordenen, for man skal altså ikke skilte med, at man er tom i hovedet…

Men hvor er det dog søvnigt vejr. Det eneste, man kan gøre ved det grå decemberlys, er at lyse det væk. I løbet af dagen ser alt gråt ud, og selv de glade, røde farver i drivhuset kæmper en ulige kamp mod den påtrængende mangel på lys. Men når lysene tændes sidst på dagen, jager de det grå på flugt.

Solcellelamperne kæmper en ulige kamp. Der er kun naturligt lys nok til at lade dem op til en god halv times brændetid, og der må suppleres med batterilys og levende lys. Det gør vi så. For mørket skal have kamp til stregen.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Julerier i drivhuset”

  1. Jeg tror sørme, at du får mig til at pynte i mit drivhus. Jeg havde ellers bestemt, at jeg ville springe over i år, da jeg har fået en del ekstra opgaver grundet mandens opererede arm, som skal være i slynge i 6 uger!!! Men dine billeder og din tekst er som sædvanlig noget, der kan sætte gang i initiativ hos mig.
    -Og der er vel nok hyggeligt i dit drivhus!
    Hilsen Bodil.

    Like

    1. 6 uger er lang tid… Men tror du ikke, at hvis du napper et lille frikvarter med pynteri, at det vil give dig mere overskud til at passe gemalen, hælde brænde på og alt det andet, man skal bruge to arme til. Han kan jo ikke engang skrælle kartofler. Men han kan godt gå ud med skraldespanden 🙂
      vh/Karen

      Like

  2. Det dér glimt af noget spidst og rødt, som er pist væk, når man fokuserer, åh, jeg kender det! Nisser er lynhurtige …
    Dit drivhus er jo en oase, også i de kolde måneder. ❄️⛄️🔥

    Like

    1. Nisser er lynhurtige, og normalt er de også ret sky. Om sommeren ser man dem faktisk ikke, for der har de grå og grønne huer på, så de falder helt sammen med grønkålen. Det må være den røde pynt, der har lokket dem frem 🙂 Det er nu dejligt med sådan et drivhus 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: