I weekenden kommer der igen lys i vores pavillon. Hvert år fra midt i november til midt i januar står der et juletræ med lys derinde.
Det lyser ind i haven og ud over de mørke marker, hvor det opløser vintermørket med 300 små, glitrende lys. Fortsæt med at læse “Pavillonen – nu i verdenspressen”
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Melodi og tekst gled stille som en hvisken gennem baghovedet på aftenturen i går. Månen stod højt Fortsæt med at læse “Fuldmånetid”
Ligesom så meget andet, bliver månen brugt som sensationsunderholdning. ‘Blodmåne’. ‘Supermåne’. Der mangler ikke ord. Slet ikke.
Ja, som du nok kan gætte fra overskriften, blev det Pumas tur til en sidste tur til dyrlægen. Puma har skrantet længe, og i forgårs mistede han pludselig kontrollen over bagbenene. Han kom sig, men nu turde vi ikke vente længere. Tænk, hvis det skete igen ude – måske på vejen, eller langt ovre i skoven?
Puma blev femten et halvt. Fortsæt med at læse “Femten et halvt”
I går, da solen gik ned, fik vi over Skivholme lidt af det forunderlige lys, der når alle vejrbetingelser er opfyldt, får alt til at lyse som kobber.
Lyset brydes i den helt rigtige vinkel, der er præcis den mængde fugt i luften, der skal være, og alt spiller sammen til solnedgangsfest. Fortsæt med at læse “En smuk aften”
Når tågen ligger tyk over bakkerne om morgenen, klarer det som regel op til at blive en smuk dag.
Den tidlige morgentåge er smuk og stille. Man kan høre Fortsæt med at læse “Morgentåge i det tidlige efterår”
At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.
Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.
Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.
Klokken otte var jeg oppe i kirken for at ringe solen op. Klare morgenringningen, som vi selv kalder det.
Lørdag morgen klokken lidt i otte er Skivholme et meget stille sted. De eneste tegn på liv er lys i enkelte køkkener og en af nabo Villys katte, der krydser vejen på vej hjem efter nattens jagt. Ellers er der stille. Helt stille.
Rimfrosten hænger over bakkerne, og solen er så småt begyndt at farve skyerne.
Man kan se langt oppe fra toppen af bakken, hvor kirken ligger. Fortsæt med at læse “En dejlig start på dagen”
Bøgen er sprunget ud, og det skal man da over til skoven for at beundre.
Fine lyse blade på gamle krogede træer. Skyggespil i skovbunden. Fortsæt med at læse “En formiddagstur i skoven”
I går var det strålende solskin i Skivholme. Solen glitrede i glassene på bordet, der var dækket op til for(h)julefrokost.
I dag er vi vågnet op til hvidt, til sne og til storm fra nordøst. Det suser i de store træer, og selv den brave jagthund, der eller elsker det meste møgvejr, har fundet ind i den varme kurv og vendt ryggen til verden. Fortsæt med at læse “Blomsterne sukke, det sner”
Dalsgaard i Skivholme 