Ja, som du nok kan gætte fra overskriften, blev det Pumas tur til en sidste tur til dyrlægen. Puma har skrantet længe, og i forgårs mistede han pludselig kontrollen over bagbenene. Han kom sig, men nu turde vi ikke vente længere. Tænk, hvis det skete igen ude – måske på vejen, eller langt ovre i skoven?
Puma blev femten et halvt.
Han blev født på Sjælland – ude på landet, og som meget lille killing flyttede han ind hos os i Husum, hvor vi boede dengang. Kun otte uger gammel og fuld af numre.
Da vi kort efter flyttede her til Skivholme, var han selvfølgelig med. Og livet på landet passede ham rigtig godt. Han voksede op til at blive en stor og stærk kat – 7 kilo muskler, da han var på toppen.
Han har altid været en rigtig udekat, der næsten kun kom ind for at sove og spise.
Han har elsket at luske rundt i det høje græs på marken, at ligge på lur under fugleslottet, fange mus , klatre i træer eller jage visne blade, der fløj for vinden. Særdeles meningsfyldte katteaktiviteter.
Og han har altid elsket mad. Både det, der var beregnet til ham, og det han bare ‘fandt’. Fluenettet hedder Kattens Værn hos os – han lurede aldrig, hvordan man fik løftet trådkuplen væk fra de fristelser, der var gemt under den.
Men efter Christie ikke var der længere, begyndte han at falde af på den. Han blev meget mager, hvæsede ad ingenting og virkede tit forvirret. De sidste to måneder har det været helt galt. De to hørte sammen, og som det sker med gamle ægtepar, gik det kun ned ad bakke for den, der var tilbage.
Nu er han begravet ved siden af Christie. Helt oppe i hjørnet ved den store hæg.
Der er meget tomt i huset nu.
Selvfølgelig skal vi have nye dyr. Den hund, som skal være mor til vores nye hund, er med hvalpe nu, og vi kan regne med en hvalp til påske. Det bliver dejligt.
Der skal vi også have en ny kat. Så kan de to vokse op sammen og blive hinandens bedste venner ligesom Puma og Christie.
Men det er nok godt, der går et par måneder. For vi skal lige have tid til at komme os over savnet af Puma også og være klar til at vende snuden fremad.
God torsdag – om end en lidt trist en af slagsen her.
Dalsgaard i Skivholme 
Åh altså…. har slet ikke ord for, hvor ondt det gør at læse. Det er så fint beskrevet.
Vores ene kat har lige døjet flere med maveinfektion men er heldigvis ved at komme sig nu. Hun er kun syv, så det var lidt for tidligt at sige farvel, og man går jo og er bekymret indtil man ved, hvad hun fejler, og om hun bliver rask igen. Ser absolut ikke frem til den dag, hvor vi skal sige farvel til vores katte….
Bedste hilsner herfra.
LikeLike
Syv år er ingen alder, og de er heldigvis som regel stærke nok til at klare en infektion. Men – åh altså – man er så bekymret. Det at sige farvel til elskede dyr er så svært. Men det er en del af det hele, hvilket ikke gør det spor nemmere. Her er der igen en hjerte/hjerne konflikt.
Knus, Karen
LikeLike
Selv om det er svært – så har i gjort det rigtige. Vi føler med jer, men godt at ha’ noget godt at se frem til. Knus Karen
LikeLike
Vi ved det godt, Karen. Og han var meget mere syg, end vi troede, så det var på høje tid. Nu må vi til at glæde os til påske 🙂
Knus, Karen
LikeLike
Kæreste Karen
Hvor er det trist og hårdt at tage sådan en beslutning. Men også det eneste rigtige at gøre.
Det er her vi mennesker må være stærke, og hjælpe vores dejlige kæledyr.
Tiden lige efter er så hård. Har selv prøvet det nogle gange
Det er godt I har noget dejligt i vente, med både hundehvalp og killing.
Ønsker jer en smuk weekend, trods alt.
Mange knus
Lone
LikeLike
Tak søde Lone. Ja, alle dyreglade har prøvet det – eller de kommer til det. Og det er godt, man kan hjælpe dem herfra på en god måde.
Knus, Karen
LikeLike
I er hårdt ramt lige nu, men tak for en dejlig livshistorie om Puma. Han har haft et dejligt katteliv.
knus fra fru Friis
LikeLike
Det har han, Fru Friis. Og det får den næste også. Det er jo naturligt nok at være ked af det nu, selvom alt gik, som det skulle. Der er jo ikke noget unaturligt i, at livet har en ende.
Knus tilbage 🙂
LikeLike
Kære Karen
Åh, hvor må der være tomt hos jer. Sådan en lille krabat kan fylde helt enormt meget.
Jeg husker den blandede følelse af være den ‘der gjorde det’, kombineret med en form for glæde over netop at være den der gjorde det. De dyr, vi tager til os, er jo helt afhængige af os, og de stoler på, at vi på et tidspunkt magter at tilsidesætte vores behov for at gøre det, der er bedst for dem. Om de så hedder Puma eller Christie. Respekt for at I gjorde det.
Dejligt at I allerede nu ved, at der er en lille vuf på vej, og at den skal have en kattekammerat 🙂
Kærlig hilsen Lisbeth
LikeLike
Og sjovt nok ripper det her op i følelserne fra juni, hvor Christie ikke kunne mere. Nu er der slet ingen bløde firbenede i huset. Så ja, der er meget tomt nu, og jeg glæder mig meget til påske 🙂
Kh, Karen
LikeLike
D godt nok træls
Men god beslutning
Sender medfølende tanker og en Mega Krammer
Æ Hansi
LikeLike
Tak, Hansi. Det varmer 🙂
LikeLike
Det manglede da bare
LikeLike
Åh, altså, Karen. Det er bare så hårdt at tage den beslutning. Og man sørger over sine dyr når de skal herfra. Jeg hader det! Men 15 et halvt år fyldt med meningsfule katteaktiviteter er jo et fuldt og godt liv når man er kat, og det er rart at vide. Selv om der må være SÅ tomt hos jer nu.
Knus fra Nana
LikeLike
Det er jo en del af det med at have dyr. Men det er den værste… som Britta også skriver, savner man selv at de tigger ved bordet – og så er man langt ude?
Knus.
LikeLike
Tak fordi du havde overskuddet til at skrive – hvor svært det er at skulle vælge at livet er forbi for de dyr man som har haft en fast plads i ens hjerte og liv – der er smukt fortalt og skrevet – kærlig hilsen britta
LikeLike
Tak, Britta. At skrive om det hjertet er fuldt af, er helt naturligt for mig. Og jeg tænker altid, at hvis jeg kan gå så meget op i det, er der nok andre, der har det ligesådan. Ikke mindst når det gælder dyrene. Vi elsker dem jo alle sammen, og vi ved, at en dag sker det. Det er ikke nemt.
Kærlig hilsen, Karen
LikeLike
Hej Karen
Jeg bliver altid så ked af når nogen mister deres dyr,uanset om de er gamle eller ej..
Det er bare så trist……..og der er nok ingen tvivl om at savnet af jeres hund ,har skubbet på helbredet på Puma,så det er gået så hurtigt ned af bakke for den..
Jeg føler med jer lige nu…………der bliver så rungende tomt uden alle de sjove og hyggelige vaner som sådan nogen dyr får……selv tiggeriet ved bordet savner man 😊…….og jeg greb mig selv i at sætte fødderne ud af sengen på en måde så jeg ikke skulle træde på hunden……….da vi mistede den hund vi havde haft i 13 år.😊
Det hjælper heldigvis når man får en ny i huset……….godt at I snart får en ny
Dem vil jeg glæde mig til at følge
Varme tanker herfra Grethe
LikeLike
Ja, det er præcis sådan, man gør 🙂 Jeg mærker stadig efter, om hunden ligger ved siden af sengen, hvis jeg står op i mørke.
Knus, Karen
LikeLike
Ja, der bliver lidt stille, når de kære dyr ikke er mere. Men med Pumas alder må det alligevel siges, at have været et langt og godt katteliv. Gode tanker til jer. kh Jette
LikeLike
Det var det helt bestemt, Jette. Han har haft et både godt og langt katteliv, og det var tid. At vente længere ville have været dyremishandling. Men tomt er det.
Kh, Karen
LikeLike