I weekenden kommer der igen lys i vores pavillon. Hvert år fra midt i november til midt i januar står der et juletræ med lys derinde.
Det lyser ind i haven og ud over de mørke marker, hvor det opløser vintermørket med 300 små, glitrende lys.
I år kommer lyset til at ses endnu videre omkring. Ikke i virkeligheden, men i verdenspressen. Ok, ok – verdenspressen og verdenspressen – men pavillonen med lys pryder forsiden af vinterudgaven af kirkebladet for vores og de omkringliggende sogne.
Jeg er med i redaktionsgruppen og leverer en del tekst og billeder til bladet. Kirkebladet (hvis du ikke kender sådan et) fortæller om stort og småt, der foregår i sognene – koncerter, foredrag og arrangementer, og det er rigtig sjovt at være med til at lave. Du kan se hele vinterudgaven her, hvis du har lyst. Skivholme er til allersidst i bladet.
Pavillonen er ikke det eneste lys over markerne i den mørke tid. Når vi kigger ud ad de aftenmørke ruder, kan vi se et lillebitte juletræ, der svæver i luften mellem himmel og jord.
Jeg har prøvet at fotografere det mange gange, for det ser så poetisk ud, som det svæver der i mørket. Det er bare ikke let, når man ikke har et stativ, der kan holde kameraet i ro.
Uden stativ bliver det til mange juletræer – næsten som en flok stjernekastere.
Det er i virkeligheden bare en af de store lyskæder, man kan hejse op i en flagstang. Jeg ser det, når jeg kører forbi huset, hvor det står, og der ser det ganske almindeligt ud. Det er kun i mørket set fra 500 meter væk i fugleflugtlinje, at det bliver til ren, lysende poesi.
Gad vide, om de af og til kigger over på vores pavillon deroppefra og tænker det samme om vores lysende juletræ derinde? Eller måske kan de slet ikke se det som andet end et lille klat lys i mørket.
Men en lille klat lys i mørket er der nu heller ikke noget galt med.
God fredag.
Den er da også vanvittig fotogen – så fin her i den mørke tid 🙂
LikeLike
Det er den – med sin civiliserede fremtræden på naturbaggrunden af skov og mark skaber den igen og igen de helt rigtige, kontrastfyldte tableauer 😀
LikeLike
Og så endda på forsiden! Imponerende 🙂 Den er også et vældig fint lys i mørket, jeres pavillon! For nogle år siden spurgte en af præsterne i Karlebo Sogn om hun måtte bruge et af mine billeder til forsiden af kirkebladet. Det var jeg vældig stolt af. Det var nogle hvide hyacinter.
God weekend i Skivholme!
Kh Nana
LikeLike
Tak i lige måde, Nana 😊 Jeg kan godt huske, du havde billeder af hvide hyacinter, og at de var meget smukke.
LikeLike
Fik ikke svaret færdig – sidder med mobilen og de små gnallinge bogstaver. Pyt, jeg skriver ikke mere, før jeg er ved computeren igen 😁
LikeLike
Skønt med berømmelse – nu kan du komme forrest i køerne og få et bord på de ‘alt-optagede’ restauranter.
Og det er kun rimeligt, for hvor er det dog et stemningsfyldt foto og smuk forside.
Det samme er billedet af de ‘tre’ juletræer.
Kh Lisbeth
LikeLike
Tak – og måske skal jeg også synge ‘jeg er for kendt til det her sted’ 😀 Det kommer nok ikke til at ske – og jeg vil egentlig også hellere spise hjemme – der ved man da, hvor kødet kommer fra.
Kh, Karen
LikeLike
Når jeg ser ordet kirkeblad kommer jeg altid til at tænke på min mor. Hun var så træt af de store Egeblade ovre fra mindelunden, som landede i hendes have… hun kaldte dem de skide kirkeblade. God weekend til dig.
LikeLike
Det er bedårende Karen.
Jo jo det er verdenspressen. Hold du bare fast i det.
Masser af krammer
Charlotte
LikeLike
Hvor er det smukt Karen og at kende Kirkebladet gør jeg da rigtig nok, altså vores egen heromkring. Den læser grundig igennem hver gang og det er et flot stykke arbejde der gøres af dem der arbejde med at få bladet lavet og uddelt,de har min respekt. Det er så smuk ved jeres pavillon og jeg er sikker på at jeres lys beundre af andre lige så vel som du ser “de svævende juletræer” Hygge herfra
LikeLike