Du gamle måne

Ligesom så meget andet, bliver månen brugt som sensationsunderholdning. ‘Blodmåne’. ‘Supermåne’. Der mangler ikke ord. Slet ikke.

Det kan sammenlignes med, hvordan selv det mindste vindpust får sit eget navn – og pressedækning.

Tre eksperter udtaler sig med alvorlige miner. En journalistelev bliver sendt ud for at rapportere direkte. ‘Skinner den derude, Katinka Gry?’ lyder det fra studiet. Og åndeløst fortæller den unge reporter om, hvordan månen faktisk lige er stået op og nu bevæger sig lidt til højre…

Inde i stuerne sidder folk og siger ‘Det bliver da også værre og værre’. Næste dag går de lidt selvhøjtidelige rundt og slynger om sig med de begreber, de lærte af eksperterne i går. ‘Supermåne’. ‘Særlige forhold i atmosfæren’.

Ekspertvidenskab med et strejf af drama. Altid populært.

Det er bare lidt synd. Og forfladigende. For hvor blev poesien af? Den poesi og lette mystik, som altid har hørt månen til? Månepoesi i billeder, digte, salmer og vers.

I går stod månen så klar og stor over Skivholme. Den lyste, så højene på Borum Eshøj stod i skarpt relief, og skoven i de dybeste skygger.

Sådan har månen også lyst, da højene blev bygget i bronzealderen. Og måske har der dengang stået en kvinde og betragtet månen ved den flod, der nu løber som en bæk i engen. En kvinde, der ikke har kendt salmerne eller digtene, men som har tænkt præcis sådan, som fuldmånen får os til at føle:

Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.

Måske skal man bare være ude for at mærke det. Men de må godt beholde deres ‘supermåne’. Jeg synes bare, månen er super. Og skabt til romantisk poesi og sølvstrejf i vandet.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

10 kommentarer til “Du gamle måne”

  1. Kære Karen
    Jeg fik da lige en lille klump i halsen dér. Du er så god til at ramme det der lige sker her og nu, og så få lagt lidt romantik og poesi ind. Lige noget for min smag.
    Smukke billeder og smukt indlæg.
    Tak!

    Rigtig god aften og knus
    Lone

    Like

    1. Tak, søde Lone. Ja, det er da bare det smukkeste vers. Hele salmen er faktisk smuk, og det er der jo så meget omkring os, der er. Hvorfor ikke fokusere lidt på det en gang imellem? Også i medierne?
      Kh, Karen

      Like

  2. Hvor er det bare rigtigt, Karen. Du skriver det så præcist. Både sensationshungeren og den evigt poetiske måne, der bedst lader sig beskrive af smuk poesi. Dejlige billeder du har taget.

    Like

  3. Lige præcis – og sjovt 🙂
    Jeg tænker, det efterhånden må være et meget vanskeligt job at være vejrmand og -kone i Danmark. Vi “vil” have stor dramatik, men har ikke rigtig noget vejr at have det i …

    Like

  4. Jeg elsker din humor, Karen! Og jeg elsker de romantiske digte, Jeg kom til at tænke på “Indvielsen” af Staffeldt hvor månen viser sig i 3. strofe:

    Da rundt en anden Natur der blev,
    Vindene talte;
    Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
    Aanderne kaldte,
    Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
    I Alt mig vinked’ min egen Gestalt.

    Det er da smukt.

    Kh Nana

    Like

    1. Det er meget smukt. Månen har sin plads i litteraturen som i naturen. Utallige digte og sange handler om at være alene under månen, eller som Pjerrot at skrive til månen – for slet ikke at snakke om Dvoráks sang til månen… så vi lader Katinka Gry synge en sang i stedet for 🙂
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.