Dagene længes, vinteren strenges, som der står i salmen Her vil ties, her vil bies. I dag den 2. februar er dagen tiltaget med 1 time og 45 minutter, og det er Kyndelmisse. Traditionelt den koldeste dag i vinteren. Det var det sidste år – og sikke en smuk Kyndelmisse det var.

Sådan er det ikke i år, men det er koldt og klart omend uden frost. En herlig dag til at løbe rundt med den største pind, man kan finde.

Her hverken ties eller bies. Bare fuld knald på og livslyst i rigt mål.
Alligevel er det Her vil ties, der spiller som baggrundsmusik i tankerne i dag. For sangen handler jo om lige nu. Lige nu, hvor lyset mærkes mere og mere (fire minutter om dagen), og hvor erantis og vintergækker fortæller, at det med lyset har de opdaget, og at nu – lige nu – er det tid til at blomstre.

Vores tålmodighed bliver sat på prøve. For når de små vinterblomster er i gang, hvorfor kan det da så ikke blive forår snart? Det er vi ikke de første, der har tænkt, og det alene virker altså lidt dæmpende på utålmodigheden: Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art.
Jeps. Trange tider har det med at føles meget lange. En kort vinterdag føles længere end en lang sommerdag. Så hvad skal vi gøre ved det? Tja… : Vist skal du hente, kun ved at vente, kun ved at vente, vor sommer ind.
Ser du, hvad jeg mener? Sangen siger det så tydeligt, og derfor er det en god sang. Der er nemlig ikke andet at gøre, end at vente. Og så må man nyde det, der er at nyde, så de trange tider skrider knap så langsomt. Og så trange er de jo altså heller ikke.

Det er jo en dejlig dag til at løbe rundt med den største pind, man kan finde.
Man kan lære meget af gamle sange – og af hunde.
God Kyndelmisse
PS: Jeg har før skrevet mere om, hvad Kyndelmisse egentlig er for en dag. Alt det om, at dagen kaldtes Midvinter, at man skulle have halvdelen af vinterforrådet tilbage den dag, at præsten skulle velsigne lys og meget mere. Det har jeg samlet i et indlæg på Skivholme Kirkes hjemmeside, så hvis du har lyst til at repetere lidt om Kyndelmissen, kan du læse om det her.
Jeg havde slet ikke opdaget, at det var Kyndelmisse, så tak for det.
Årets strengeste dag… mon ikke vi trænger til nye varsler? Vi får se, hvad året bringer.
Kh Lisbeth
LikeLike
Det gør vi måske nok. De fleste af vores varsler og sange/salmer om vinter stammer fra den lille istid, der sluttede omkring 1850. Vi må have fat i nogle af de varsler, de brugte i den varme højmiddelalder 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Mange tak for din fine udlægning af “her vil ties, her vil bies”.
LikeLike
Selv tak, Kirsten. Når man rigtigt lytter efter, er der mange kloge ting at hente i de gamle tekster.
LikeLike