Når solen pludselig skinner lidt, og en lille fugl i buskene bryder ud i sang, kan man lukke øjnene og næsten forestille sig, at foråret er kommet. Det er det ikke. Det er bare falsk forår, men det gør ikke noget. Dejligt er det. Og så lige til kyndelmisse.
Sådan var det et øjeblik i går eftermiddags, hvor en spætmejse fløjtede, en rødhals slog triller, og solen varmede ansigtet, mens de små vinterblomster, forårsbebuderne, foldede sig ud og rankede ryggen.
Det var selvfølgelig kun et glimt. I dag er det tåget igen.
Det er kyndelmisse. Der, hvor dagene længes og vinteren strenges. Midvinter. Sidste år lå der høj sne.
Heldigvis er det ikke så koldt til kyndelmisse i år.
For der er gået en dims i pillefyret, så der ikke er varme i radiatorerne – eller varmt vand i hanen. Reservedelen kan vi først få i morgen. Den slags sker altid på en søndag.
Så er det, man skal tænde op i brændeovnen og lige så stille lukke øjnene og tænke på det glimt af falsk forår, der velsignede os i går, og som peger på, at det hele går som det plejer: efter vinter kommer vår.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 