Du har sikkert helt styr på dit kalenderlys. Det er både blevet købt, pyntet og tændt til tiden. Men du kan måske få lidt inspiration til en anden dekoration med et bloklys, når du ser, hvordan vores kalenderlys ser ud i år?

Ifølge vores kalenderlys falder den 24. december som regel på den 17. Jeg kan bedst lide de tykke kalenderlys, så i løbet af december kommer vi længere og længere bagud. Vi brænder altid det sidste af kalenderlyset mellem jul og nytår. Godt, der er andre julekalendere til, for ellers ville det da gå helt galt.

Det kunne måske være en måde at strække adventstiden på? Adventstiden er så hyggelig, og den måtte gerne vare længere, end den gør.
Årets kalenderlys minder meget om det fra sidste år. Jeg synes, det er så fint med en lille, buttet dekoration i den lille opsats, så jeg lavede sådan en igen i år. Hvordan den er bygget op, kan du se i indlægget fra sidste år. De hvide harehalegræs mindede mig om minkhaler. Så der er også en slags ‘in memoriam’ i dekorationen.

Jeg kan stadig ikke rigtig fatte det der med på så spinkelt et panikbaseret grundlag at nedlægge en succesrig branche, som Danmark var berømt for – og hvor minkene havde det bedre end alle andre steder i verden. Jeg har også svært ved at kapere, at minkfarmerne ikke kan få deres erstatning før i løbet af en 3-4 år. Men der er nok så meget, jeg ikke fatter…

Kalenderlys fatter jeg dog – og dørkranse. Dørkransen kommer der lidt om i morgen.
God torsdag – første torsdag i advent (!)
Nå I kommer helt frem til den 17…. 😉 Godt klaret. Jeg opgav af samme årsag kalenderlyset for nogle år siden. Jeg blev helt stresset af at skulle huske at brænde lyset og følge med tiden, og det var jo ikke meningen. I dag nøjes vi med en eller anden form for adventsfyrfadslys og brænder og udskifter foreløbig 1 stk løbende gennem ugen, osv. Det fungerer 🙂
Kh Lisbeth
LikeLike
Jeg har også tit tænkt på at droppe det. Men så kommer de igen i butikkerne, og så starter tankerne om dekorationen til dem – og så er det jo ikke rigtigt jul, hvis det ikke står på17 den 24. 😀
Kh, Karen
LikeLike
Skønne dekorationer tak for inspiration.
Det er dejligt med pels, mink mm. Men godt minkfarme er væk, det er jo direkte dyremishandling såsom grise i små bure, kyllinger mm. Støt fangerne i arktis og andre, der fanger ” frie” dyr. Forøvrigt giver jeg ikke meget for fanatiske aktivister imod pels, bedste klædningsstykker i kolde egne.
God decembermåned.
LikeLike
Enig. Jeg kan i det hele taget ikke lide fanatikere eller militante aktivister. Men hele verden kan jo ikke blive klædt på af nogle få fangere i arktis, så det er lidt kompliceret.
God december til dig også, Kaalat.
LikeLike
Jeg har det som dig, der er virkelig også flere ting jeg ikke forstår. Men når vi ikke har avl her i landet, kan vi jo klappe os selv på skulderen og lukke øjnene for hvordan andre lande gør det. Rigtig fin kalender dekoration, du er god til det.
LikeLike
Tak, Birgit. Mjah… jeg har altså en skummel mistanke om, hvem der har støttet det med minkene. Det er dem, jeg kalder regeringens støttestrømper. De har altiv været imod minkpelse, og nu var der en lejlighed. Måske skal jeg lave mig en hat af sølvpapir – men… helt usandsynligt er det ikke.
LikeLike
Nej det er det nemlig ikke, desværre.
LikeLike
Hvor er din kalenderlys flot, jeg kan godt lige den grønne farve ❤️👏. Der er flot vejr her med sol l Silkeborg ☀️🌲men det er koldt 🥰.
LikeLike
Tak, Inger. Ja, det er det skønneste vejr. Hellere klart og koldt end det evindelige mørke snuskvejr 🙂
LikeLike