Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.
Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.
Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
Stadig fuld af inspiration efter besøget i Bruuns Julehave, er jeg i fuldt sving herhjemme.
Foran drivhuset står der nu en kurv med husløg, mos og lidt grønt fra haven. Og selvfølgelig de allestedsnærværende lærkekogler.
I søndags tog Bondemanden og jeg på udflugt og kørte de små 80 km op til Bruuns Have, hvor der var åben julehave – en tur, jeg havde glædet mig til længe. Margit Bruun – kvinden bag Bruuns Have – har arbejdet som en lille hest i ugevis for at få det hele smukt og klart til dagen. Og det var det. Smukt, indbydende, inspirerende og meget, meget hyggeligt.
Der var kælet for detaljerne overalt, og dekorationerne var overdådige. Fortsæt med at læse “Besøg i Bruuns Have – Bruuns Julehave”
Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?
Andre er mere blufærdige. Fortsæt med at læse “At være engel…”
Så er det jul. Rigtig jul. Nu står ænderne i ovnen og er begyndt at sende deres liflige juleduft ud i huset.
Selvom der er travlt med at nå det hele, inden de første gæster dukker op, er der en helt særlig, rolig stemning over juleaftensdag. En forventningsfuld, glad ro, der får det hele til at glide.
Bordet er ved at blive dækket, og bordpynten er lavet. En glasskål med sølvkant fyldt med roser, gran, buksbom og sølvstjerner.
Glasstager med sølvkant og fyrfadslys. Arvestellet og de pæne glas. Alt det bedste huset formår. Det skal frem, det skal glitre og skinne. Det er jul.
Træet er pyntet, og glæden ved gensynet med al den fine pynt ligeså stor som sidst.
Pakker i alle farver under træet. Legetøj, tøj og ting. Glitrende bånd, mærkeligt formede æsker. Hvad er der i???? Julespænding.
Nu må vi spise alle de småkager, vi vil. Nu skal de ikke længere gemmes til jul, for nu er det nemlig jul. Ekstra solsikkefrø til fuglene, frisk strøelse og hø til køerne, lidt tun til katten og en marvpibe til hunden. Det er jul, og alle skal have det, de allerhelst vil have.
Glæden er jordens gæst i dag, som vi skal synge i aften. Jeg elsker julesalmer.
Og så er der ikke mere at sige herfra undtagen lige det, at vi – Puma, Christie, Heldig og alle de andre køer, Bondemanden og jeg selv – ønsker jer allesammen en
Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!
Klokken otte i morges, da vores kirkeklokke ringede solen op, sov den bare videre. Solen, altså. Klokken ringede i den grad ‘før dag i det dunkle’. Men fra i morgen går det langsomt – uendeligt langsomt – mod lysere tider.
Så vender vi. Tjek. Frem med alle sangene om ‘nu er lyset vendt og håbet tændt’. Det er nemlig nu.
Årets længste nat er i nat. Mon ikke man skulle bruge den på at få sovet lidt ud? Ligge lidt længere i morgen tidlig i mørket og vente på, det vender? Gennemgå listerne mentalt og føle sig ovenpå og totalt tjekket?
Gaver – tjek. Indpakningspapir – tjek. Bånd – tjek. Mandler – tjek. Vanillestænger – tjek. Aspargeskartofler – øhhh? And op af fryseren??? Aargh – så er det slut med at snue – op og i gang. Sådan går det altid. Det gør nu heller ikke noget. For de her dage før jul er dejlige med alle deres mange julede gøremål, og i virkeligheden har jeg slet ikke lyst til at sove et minut af dem væk.
Nu vil jeg gå ned og tage ænderne ud af fryseren. Det er der mange, der gør i dag. Mon jordens temperatur falder drastisk omkring middag, når alle de tusinder af ænder forlader deres kolde opholdssted og søger ud på køkkenbordene?
God lørdag – 3 dage til jul.
Vi kommer tættere og tættere på juleaften. Og nu begynder nisserne at komme frem. I et glimt aner man en rød hue, der smutter lige i øjenkrogen. Det er sjældent, det lykkes at fange dem i et blik, endsige med kameraet. Men det lykkedes her. Det var nok på grund af den forførende duft af risengrød, der stod og kogte stille på komfuret.