Hjerte løft din glædes vinger… og flyv ud over Skivholmes snedækkede landskab. Tag kameraet med. For det bliver ikke smukkere, og det er syn, der skal gemmes, til det igen bliver gråt. For det gør det jo. Des mere grund til at nyde det nu.
Jeg ville egentlig have fortalt om Fortsæt med at læse “Hjerte løft din glædes vinger”
I år er det vores lille landbykirke, Skivholme Kirke, der skal være rammen om DRs julegudstjeneste. Det er vi ret stolte af her i byen, skulle jeg lige hilse og sige.
Der er ingen grænser for alle de fristelser, man bliver udsat for i december. Og når man hele tiden ‘ude i samfundet’ får at vide, at man skal tage ja-hatten på, kan man da ikke være bekendt at sige nej tak til hverken kager, konfekt, gløgg eller chokolade, vel? Det kræver overjordisk ro, balance og indsigt at stå imod.
Sidste år til jul havde min svigerinde lavet en julesnaps. En julesnaps med en duft og smag af appelsin, kanelstang, nelliker og kardemomme. I år har jeg prøvet at lave den også. Den er så god, at man let bliver forfalden til den. Krydret, stærk og aromatisk – og ikke for sød. En fryd for næse og gane.
Fortsæt med at læse “Julesnaps i særklasse – du kan nå det endnu”
Man bruger mange af dagens timer på sit arbejde. Timer, man sagtens kunne bruge på anden vis. Helt sagtens. Uden problemer. Undtagen økonomiske. Derfor skal der også være hyggeligt på arbejdet. Det er vigtigt, at man gør noget for hyggen. Især i julemåneden. Jeg har lavet juledekorationer til hist og her på arbejdet – har også før nævnt nogle af dem – men lidt mere om dem i dag.
En til vinduet ud mod en kedelig byggeplads. Det er den med kobbertræet.
Årets adventskrans står klar på bordet. Klar til i eftermiddag, hvor mørket falder på. Der skal det første lys tændes.
Der er noget særligt ved Advent. En særlig forventningsfuldhed. Fortsæt med at læse “Adventskransen”
Stadig fuld af inspiration efter besøget i Bruuns Julehave, er jeg i fuldt sving herhjemme.
Foran drivhuset står der nu en kurv med husløg, mos og lidt grønt fra haven. Og selvfølgelig de allestedsnærværende lærkekogler.
I søndags tog Bondemanden og jeg på udflugt og kørte de små 80 km op til Bruuns Have, hvor der var åben julehave – en tur, jeg havde glædet mig til længe. Margit Bruun – kvinden bag Bruuns Have – har arbejdet som en lille hest i ugevis for at få det hele smukt og klart til dagen. Og det var det. Smukt, indbydende, inspirerende og meget, meget hyggeligt.
Der var kælet for detaljerne overalt, og dekorationerne var overdådige. Fortsæt med at læse “Besøg i Bruuns Have – Bruuns Julehave”
Englene er helt enige med mig i mine planer om at smugstarte på julepynten. De vil frem i lyset. En af dem er bandelederen. En fræk, lille madamme, der nægtede at gå tilbage i julekassen i januar. Hun er bare blevet liggende på toppen af køkkenopslagstavlen. Hun ligger så godt, siger hun, så hvorfor flytte sig?
Andre er mere blufærdige. Fortsæt med at læse “At være engel…”
Så er det jul. Rigtig jul. Nu står ænderne i ovnen og er begyndt at sende deres liflige juleduft ud i huset.
Selvom der er travlt med at nå det hele, inden de første gæster dukker op, er der en helt særlig, rolig stemning over juleaftensdag. En forventningsfuld, glad ro, der får det hele til at glide.
Bordet er ved at blive dækket, og bordpynten er lavet. En glasskål med sølvkant fyldt med roser, gran, buksbom og sølvstjerner.
Glasstager med sølvkant og fyrfadslys. Arvestellet og de pæne glas. Alt det bedste huset formår. Det skal frem, det skal glitre og skinne. Det er jul.
Træet er pyntet, og glæden ved gensynet med al den fine pynt ligeså stor som sidst.
Pakker i alle farver under træet. Legetøj, tøj og ting. Glitrende bånd, mærkeligt formede æsker. Hvad er der i???? Julespænding.
Nu må vi spise alle de småkager, vi vil. Nu skal de ikke længere gemmes til jul, for nu er det nemlig jul. Ekstra solsikkefrø til fuglene, frisk strøelse og hø til køerne, lidt tun til katten og en marvpibe til hunden. Det er jul, og alle skal have det, de allerhelst vil have.
Glæden er jordens gæst i dag, som vi skal synge i aften. Jeg elsker julesalmer.
Og så er der ikke mere at sige herfra undtagen lige det, at vi – Puma, Christie, Heldig og alle de andre køer, Bondemanden og jeg selv – ønsker jer allesammen en
Dalsgaard i Skivholme 