En bloddråbende historie? Det hedder da ‘bloddryppende’? Nej, for så dramatisk er det heller ikke. Fuchsia kaldes også Kristi Bloddråbe.
Og sådan en Kristi Bloddråbe, en havefuchsia, står der i det bed Fortsæt med at læse “En bloddråbende historie”
Tag: haven
Kiss me over the garden gate
Nu blomstrer den endelig. Kiss me over the garden gate. Det er det sjove navn på den kønne, enårige pileurt, Orientalsk Pileurt, Persicaria Orientalis.
Frøene til den har jeg fået af Gitte, der har den smukke blog Fra Frø til Blomst. Hvis du vil se Fortsæt med at læse “Kiss me over the garden gate”
En gave fra mellem fliserne
Ikke et ord om snegle i dag, kun lidt om, hvor heldig man kan være.
Sidste år stod der en lille opstilling på trappen ved baggangen. En Betulia, en potte med bladselleri (på grund af den fine, lysegrønne farve – at jeg så kom til at tænke på suppe, hver gang jeg gik ud eller ind, er en anden sag…), og en sammenplantning med sølvlyng og en lille fyr, jeg ikke kender navnet på.
Det var den kønneste, lille plante Fortsæt med at læse “En gave fra mellem fliserne”
Nematoder mod dræbersnegle
Det er nu, sneglene lægger æg i stor stil og sikrer næste års plage. Derfor snakkede jeg i sidste uge med Morten fra Zinkbakken.dk om at prøve nematoder, inden det er for sent.
Vi har forfærdeligt mange snegle, fordi vi bor omgivet af græsmarker, så der skal sættes ind på alle fronter.
Du kan vande dem ud, men du kan også bruge kannibalmetoden, Fortsæt med at læse “Nematoder mod dræbersnegle”
Frodige, forrygende floks
Høstfloks er en gave til sensommerhaven.
De er gode til at brede sig. For vel en 10 år siden købte jeg en floks af de helt billige – dem fra Netto til 10 kr. i en plasticpose. Det tog et par år, før den rigtigt havde etableret sig. Men så kom den også for fuld skrue. Fortsæt med at læse “Frodige, forrygende floks”
Mørkt løv og næsten sorte blomster
Hvide blomster, mørke blomster og blomster i alle farver ind i mellem. Der er ikke mange blomster, jeg ikke kan lide. Alle blomster kan være smukke, hvis de er anbragt i den rigtige sammenhæng.
Man skal nu heller ikke glemme, at løv og blade varer betydeligt længere end en blomstring. Derfor er det så dejligt med planter, hvor bladene også har forskellige farver. Det lyser op og skaber spændende kontraster.
Glæde, vækst, blomstring og høst
Efter kun at have fået en enkelt halvspist squash, en håndfuld bønner og midten af to spidskål ud af en hel køkkenhave sidste år, bliver man så glad af at hente kål efter kål og squash efter squash ind fra højbedene i år.
Der må være en kant
At bede bliver der, hvor de skal blive, kræver en kant. Bede skal afgrænses af et eller andet – sten, en skåret kant, træ – et eller andet. De to bede foran huset i blomsterhaven har fået ny kant i går. En kant af brosten.
Hjemme i haven
At komme ud og se andres haver er rigtig godt. Også for ens egen have, fordi man kommer hjem fyldt med inspiration til forandringer og forbedringer.
Af og til kan man godt blive sådan lidt gnavende utilfreds med, hvad man har nået derhjemme, når man kommer hjem fra et smukt, toptunet og inspirerende sted.
Travlhed på arbejde og i B&B’en i den sæson, hvor det hele vokser så vildt, og man slet ikke kan følge med er en del af frustrationen. Så er det, man har godt af at gå en tur rundt i blomsterhaven mellem bygningerne og bare kigge. For der er jo skønt.
Endelig, endelig, endelig er højbedene færdige
(Sponsoreret indlæg)
Der er ikke ét sted på vores grund, der er rigtig fladt. Er det fladt, er det, fordi der er gravet ud til det. Det kræver lidt snilde, fantasi – og masser af praktisk hjælp fra folk med store maskiner, hvis vi skal bruge flad jord.
Derfor har det også taget lang tid, før de højbede, vi købte hos Zinkbakken omkring Påske, blev klar til brug. Selve det at samle bedene tager ikke lang tid. De er lavet i moduler på 1,2 m, og vi har tre gange tre sektioner. Det er faktisk gjort i en håndevending.
Det, der har taget lang tid, har været forberedelserne. Fortsæt med at læse “Endelig, endelig, endelig er højbedene færdige”
Dalsgaard i Skivholme 