Nu blomstrer hægen

Som altid på den her årstid rammes jeg af en let og svimmel panik. Det går så hurtigt. Jeg kan ikke nå at se det hele, og jeg kan slet ikke nå at se det nok, før det er væk igen. Både i haven og ude i naturen. Tag nu for eksempel hægen.

Hægen blomstrer overdådigt i hegnene lige nu. Store skyer af hvide, duftende blomster. De dufter af forsommer.

Nogle tager fejl af hæg og syrener. Hægens blomsterklaser er mindre, bladene er anderledes, og duften er en helt anden. Lidt krydret, lidt skarp.

Det er fristende at plukke store buketter og tage dem med hjem. Men den skønne duft af forsommer forvandler sig til lugten af kattetis, når blomsterne først kommer indenfor. Så vil du have buketter, skal du lade dem blive stående udendørs. Det er sjovt, som duft ændrer sig. For det samme gælder hvidtjørnen – og buksbom.

Men ude er der vel næppe noget skønnere syn end de hvide skyer af blomster.

Vi har dem i hegnene omkring græsmarkerne og flere steder langs bækken, og Rosie og jeg går snusetur, mens Maggie skøjter rundt og bare nyder at løbe og at være til.

Måske skulle man lære lidt af hende den bette. Bare nyde det og helt glemme, at det ikke varer ved. For… når hægen om lidt er afblomstret, kommer syrenerne, æbletræerne er ved at springe ud, og græsset i kanten af hegnet er fuldt af hvide fladstjerner.

Og sådan fortsætter det en rum tid endnu. Der er så meget at glæde sig over, og så meget mere på vej, at man bare skal tage det roligt. Og det hele sker jo igen næste år, hvis man gik glip af noget.

God tirsdag.