Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.
Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde. Fortsæt med at læse “En krans af harefod”
I onsdags tog Bondemanden og jeg på ferie. Jeps. Ferie. Vi tog en endagstur til Samsø. Sejlede adstadigt med Prinsesse Isabella over vandet for at besøge Lisbeth og Bent, der sammen har skabt Høneballehaven, en lille bid af paradis ikke langt fra Samsøs østkyst.
På vej op mod Galleri Udsigten i går, lige på den anden side af Borum Eshøj, hvor vejen igen går nedad, ned mod Lading Sø, måtte jeg holde ind og bare se.
Det var lige før, jeg glemte at trække vejret. Et blåt, bølgende hav af kornblomster. Fortsæt med at læse “Kornblomstblå”
Hedebølgen er overstået for denne gang. Den satte gang i en hel masse i haven. Jasminbuskene sprang ud i fuldt flor. Duften af jasmin bølgede i den varme, fugtige luft og blandede sig med duften fra de mange hyldetræer.
Man kunne blive helt ør i hovedet af bare duft. Og få lykkelige øjne af at kigge. Fortsæt med at læse “Et hvidt og duftende flor”
Pink og grønt. Hvor er det farver, der gør godt i øjnene. Klar, ren primulapink og mørk grøn efeu. Dejligt, der er efeu i haven, for der er ikke meget andet bladgrønt at hente i derude lige nu.
Jeg gør det helt forkert. Behandler min orkide helt forkert, altså. Stik imod alle forskrifter. Alle vegne læser man, at orkideer ikke kan stå i direkte sollys. Min står i et vindue, der vender mod sydvest. Der er masser af sol – især om sommeren.
Så rigt er årets sidste flor,
Oktobers offergave.
Her på kanten til oktober blomstrer georginerne, så det er en fryd, og jeg plukker og plukker. Georginer er så gode til de overdådige blomsterdekorationer, jeg elsker.
Jeg vil male dagen gul.
Solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder,
alle regnvejrsdage ender.
Der står ‘maj’ på min kalender.
Jeg vil male dagen gul.
….. for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes Knud.
Sneflokkene kom vrimlende – slugte hegn og gård –
og nu kom Kjørmes Knud. Kyndelmisse. Den tid, hvor vinteren er koldest, siges det. Hvor frosten rækker dybt ned i jorden og presser stenene op på markerne. Men også den tid, hvor man for alvor begynder at mærke, at lyset kommer igen. Fortsæt med at læse “Kjørmes Knud”
Den tørre varme og ikke mindst den voldsomme vind har været hårde ved haven. Det hele ser lidt forpjusket ud. Planterne hænger lidt med næbbet, og græsset er ved at blive gult. Men i potterne er sommerfuglekarsen igen sprunget ud, og som altid er det en fryd at se de små gule sommerfugleblomster svæve over de grønne blade. Det er virkelig en yndig – og nem – plante, der kan pynte i krukker på terrassen, ude i bedene – og i salatskålen.
Den er let og fin og ikke så prangende som sin mere farvestrålende fætter, tallerkensmækker (også kendt som havekarse eller nasturtium), der ellers også er en skøn og livskraftig plante.
Jeg skrev sidste år om, hvor nem den er -det kan du læse her – så det vil jeg ikke gentage. Men se lige endnu et billede af årets små sommerfugleblomster – de er da søde.
God varm tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 