Det grønne hjørne

Længe har det været moderne med kun et par skulpturelle sukkulenter i stuen, men nu vender det. Man har igen fået øjnene op for, at grønne planter både er gode for øjnene og for indemiljøet.

Planter laver CO2 til ilt, og de store, grønne iltskabende planter er alle vegne i bladene og på nettet. De store, grålige fletkurve ligeså. De passer smukt til det grønne løv. Fortsæt med at læse “Det grønne hjørne”

Grå blade og rosa blomster

Normalt er jeg ikke meget for kalanchoe – brændende kærlighed eller koraltop, som den blev kaldt dengang nede i halvfjerdserne, hvor den kun fandtes med orangerøde blomster og mørkegrønne blade. Men også indenfor planteverdenen går udviklingen stærkt, og forleden mødte jeg en ny lille potteplante, jeg først ikke kunne se noget genkendeligt ved. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det faktisk var en kalanchoe – en med lyse grå blade og sartrosa blomster.

Billede2

Bløde farver, stille farver og meget yndige farver.

Billede3

Nu må vi se, hvordan den arter sig. Om den holder, eller om den er en ‘buket i en potte’. De grå blade vil være kønne hele året, og er den ligeså livskraftig som sine formødre, tror jeg, der er en blomsterforædler, hvis lykke er gjort.

Billede1

Den passer lige ind i den romantiske stil, som jeg er så glad for, og den kan sikkert også stå ude om sommeren, hvis sommeren ikke bliver alt for våd. For der er én ting, jeg husker fra halvfjerdsernes brændende kærlighed. At de som de sukkulenter, de er, ikke holder af alt for meget vand.

God onsdag.

Kjørmes Knud

….. for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes Knud.

Sneflokkene kom vrimlende – slugte hegn og gård –

Billede1

og nu kom Kjørmes Knud. Kyndelmisse. Den tid, hvor vinteren er koldest, siges det. Hvor frosten rækker dybt ned i jorden og presser stenene op på markerne. Men også den tid, hvor man for alvor begynder at mærke, at lyset kommer igen.

Det er ikke kun os, der mærker det. Fuglene mærker det, og det gør planterne også. Det er tid til at renovere potteplanter. Ny jord og måske en større potte til de små, en topdressing til de store. Omplantning og oprydning til dem, der trænger. I februar skal man også til at gøde igen. For nu skal planterne ud af deres vinterdvale, og de skal have lidt at leve af.

Vi har mange planter i vindueskarmene. Det ser ikke spor minimalistisk ud – og det passer mig fint, tilhænger af overdådighed, som jeg  jo er.

Billede4

Paradistræet, der stammer fra et skud, nappet et sted for 20 år siden. Sukkulenterne, jeg fik den første af, da jeg var 12, og hvis efterkommere står flere steder i huset. Hjerteranker hist og her, som er fremavlet af de løgknolde, de sætter på stænglerne, når de har blomstret.

Billede3

Svigermors skarpe, der kan tåle at stå i sydvinduet, og som blomstrer hvert forår.

Billede2

Kliviaen og de små fyldte lyserøde Sct. Pauli – på 3 generation nu.

Billede1

Og zephyrblomsten – liljen, der stammer tilbage fra en, min mormor havde i sin lige så fyldte vindueskarm.

Måske er det noget genetisk? Min mor mangler bestemt heller ikke planter. Men jeg er nu glad for mine potteplanter. Planter, der alle har deres historie, og som der bliver passet godt på.

God søndag.