Comfort food. Det er mad, som både børn og voksne kan spise og føle varme, tryghed og velbehag i mave og sjæl. Det er en chicken pot pie som den her. En stuvning med kylling, majs og bønner med et sprødt låg over.
Fortsæt med at læse “Chicken pot pie – restemad med kylling”
Hel, grillet lammebov er noget af det bedste, man kan få fra grill.
Som en klog mand en gang sagde: Da gud havde skabt grillen, tænkte han lidt over, hvad han skulle bruge den til, og så opfandt han lammet. Det skulle være ganske vist.
Hvis man får rester af sådan en grillet steg, er kødet tit lidt hårdt i skorpen dagen efter, lidt uspiseligt, med mindre man har hundetænder. Hunden nikkede ivrigt til det, men resterne skulle nu mestendels i menneskemaver. Vi lavede krydrede kødboller af de knap 150 gram kød, der var tilbage, når fedt og sener var fjernet, og det kan godt anbefales.
Til kødbollerne skal man bruge:
150 g stegt lammekød – de hårde dele kan sagtens gå med
2 kogte kartofler (også rester) revet på den grove side af rivejernet
1 fed hvidløg, revet på den fine side af jernet
1 æg
1 spsk mel
1 drys chilipulver
1 drys stødt spidskommen
1 drys salt
Olivenolie til stegning
Kom kødet i minihakkeren og hak det grundigt. Riv kartoflerne, tilsæt resten af ingredienserne og rør det sammen til fars. Steg små kødboller – form dem med en teske, så bliver de fine.
Dertil fik vi hjemmelavede wraps, fintsnittet iceberg, tomatbåde, løgringe og resterne af gårsdagens mynte-tzatziki.
God restemad, der fik ryddet op i køleskabet.
Og er alle resterne så brugt nu? Nej, der er wraps i overskud – dem tager vi til frokost som quesadillas i dag. Det er en af grundene til, at jeg aldrig laver ugeplaner for madlavningen. Det ene måltid griber ind i det næste, der levner rester til det tredje og så videre. Mere om det i morgen.
God mandag.
En hurtig ide til lidt sommerfrisk nippemad. Kartoffelklatkager med en topping af agurk, rejer og citrondip.
Fortsæt med at læse “Kartoffelklatkager med purløg, rejer og citrondip”
Til sidst var der bare småstykker af lammekøllen tilbage. Ikke noget at skære af, bare stykker pillet af benene, ureelle småstykker og et par uspiste afskårne skiver. Nogle ville nok smide det ud og sige ‘lam nok for nu’. Men den slags madspild bekymrer vores hund.
Hun syntes det ville være en skam, og at alle rester kan ryge i hundemaden rub og stub. Og det var der også noget af det, der gjorde. For hunden skal jo også vide, det er påske, ikke? Og katten med.
Men de brugbare stumper fik vi i hjemmelavede wraps. Drysset liberalt med shawarmakrydderi fra Kilic (det uden tilsætningsstoffer) og stegt på panden, før det blev ‘wrappet’ sammen med en salat med frisk mynte, iceberg og de sidste af en pakke cherrytomater i gul og rød. Og dryppet med en dressing af yoghurt, mynte og hvidløg. Ægte restemad af bedste skuffe.
Sådan blev påsken spist op. Det er blevet april og tid til at vende blikket mod mere forårsagtige retter – hvis altså bare det ville holde op med at være nattefrost. Om dagen ser det jo meget tilforladeligt ud – bortset fra, at sneen ikke smelter i skyggen – men om natten er det stadig en fem-seks graders frost. Sidste år var vi på Sicilien ved den her tid – badet i frisk forårssol og med blomster alle vegne.
Der forstod jeg endelig, hvad det var for nogle ‘markens liljer’, der nævnes i salmerne. Jeg har altid troet, at det var noget botanisk ukorrekt pjat. Men omkring Middelhavet – helt nede i varmen – vokser der de skønneste vilde liljer. Og de vokser vildt på grøftekanter, mellem oliventræer, i vinmarkerne – alle vegne, hvor et lille liljefrø kan slå sig ned.
Så det var bare min uvidenhed, der forhindrede mig i at tro på dem – hvor meget andet forhindrer ens uvidenhed en i at tro på? Det er et godt efter-påske spørgsmål at tænke over, mens man støvsuger.
God 2. påskedag.
Rester af stegt kylling er noget af det allerbedste, man kan have på lager, hvis man vil lave god restemad. Sådan en rest kan man for eksempel hurtigt forvandle til en klassisk hønsesalat, og sådan en gang hjemmelavet hønsesalat smager så godt på et stykke groft rugbrød.
Fortsæt med at læse “Hønsesalat”Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.
Nu har vi et flaskebarn.
Dalsgaard i Skivholme 