Påskens sidste lammerester og markens liljer

Til sidst var der bare småstykker af lammekøllen tilbage. Ikke noget at skære af, bare stykker pillet af benene, ureelle småstykker og et par uspiste afskårne skiver. Nogle ville nok smide det ud og sige ‘lam nok for nu’. Men den slags madspild bekymrer vores hund.

Billede1

Hun syntes det ville være en skam, og at alle rester kan ryge i hundemaden rub og stub. Og det var der også noget af det, der gjorde. For hunden skal jo også vide, det er påske, ikke? Og katten med.

Men de brugbare stumper fik vi i hjemmelavede wraps. Drysset liberalt med shawarmakrydderi fra Kilic (det uden tilsætningsstoffer) og stegt på panden, før det blev ‘wrappet’ sammen med en salat med frisk mynte, iceberg og de sidste af en pakke cherrytomater i gul og rød. Og dryppet med en dressing af yoghurt, mynte og hvidløg. Ægte restemad af bedste skuffe.

Billede2

Sådan blev påsken spist op. Det er blevet april og tid til at vende blikket mod mere forårsagtige retter – hvis altså bare det ville holde op med at være nattefrost. Om dagen ser det jo meget tilforladeligt ud – bortset fra, at sneen ikke smelter i skyggen – men om natten er det stadig en fem-seks graders frost. Sidste år var vi på Sicilien ved den her tid – badet i frisk forårssol og med blomster alle vegne.

Der forstod jeg endelig, hvad det var for nogle ‘markens liljer’, der nævnes i salmerne. Jeg har altid troet, at det var noget botanisk ukorrekt pjat. Men omkring Middelhavet – helt nede i varmen – vokser der de skønneste vilde liljer. Og de vokser vildt på grøftekanter, mellem oliventræer, i vinmarkerne – alle vegne, hvor et lille liljefrø kan slå sig ned.

Billede2

Så det var bare min uvidenhed, der forhindrede mig i at tro på dem – hvor meget andet forhindrer ens uvidenhed en i at tro på? Det er et godt efter-påske spørgsmål at tænke over, mens man støvsuger.

God 2. påskedag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 thoughts on “Påskens sidste lammerester og markens liljer”

  1. Min venindes kolleger tabte alle kæben, da hun gav dem svaret på, hvorfor der dog var generalstrejke i Danmark. “De strejker for at få en uges ferie mere.” “En uge mere; hvor lidt har de da?” “Fem uger”, fortalte hun. Tænk sig, der fandtes et land, hvor befolkningen var utilfreds med at have FEM UGERS FERIE, og vi er glade, hvis vi kan få lov til at holde to uger om året. Min datter fik allernådigst 14 dage fri uden løn efter en svær fødsel, og det skulle hun være glad for (hendes chef måtte trække i indtil flere tråde, for at det kunne lade sig gøre!) – Så jeg var der i to måneder; det var til gengæld ikke vanskeligt at få mig til det … De bor et meget smukt sted mellem to bjergkæder ca. 10 min. kørsel fra en mindre by.

    Like

    1. På mange måder er man heldig at være født her! Det sjove er, at produktivitetstal for USA ligger lang bag de danske. Vi er nok bare mere effektive, når vi er på arbejde – og vores fladere organisationsstrukturer gør det lettere at være effektiv.
      vh/Karen

      Like

  2. Tak i lige måde, Karen! Jeg ringede for lidt siden til min datter i Montana – der var klokken 9, og hun var i fuld gang med en ny arbejdsuge. I USA er der påske påskedag, og så er det slut. Søndag er det alligevel hver uge, så det blev en kort “ferie” for hende. Men de har 23°, og det skulle vare de næste fem dage med! Her har der været høj sol og (heldigvis!) vindstille, så det glædede vi os over.
    God arbejdsuge til dig og din mand!

    Like

    1. Ja, de er nogle værre ‘hedninge’, de amerikanere – og så kan de stort set aldrig holde fri. Det er hårdt. Montana skulle ellers være et dejligt sted – og 23 grader? Perfekt. Her har det nu også været smukt i dag med 10 plus i solen – og masser af sol.

      Like

Der er lukket for kommentarer.