Falmet skønhed – Dorthe Kvists bog, som jeg skrev om i går – hænger stadig i mig, og jeg har sådan en lyst til at pynte. Til at lave dekorationer – både med friskt og tørret. Til at stå ved bordet omgivet af grønt, tørret, grene, kogler og andre fund derudefra og bare lade ideerne komme strømmende.
Jeg ved godt, det først for alvor sker i slutningen af måneden, når det bliver tid til adventskransen og alt det andet dejlige.









