Livets gang på landet – Side 54 – Dalsgaard i Skivholme

Lugten af gammelt hus

Når man kommer ind i en gammel kirke, mærker man altid den særlige lugt, der hører til en gammel bygning. Lidt af fugt, lidt af kalk – måske endda lidt af historie og et strejf af 500 år gammel røgelse. Det samme gør sig slet ikke gældende i en ny kirke. Den lugter ikke rigtig af noget. Den er isoleret, har anlæg til at sørge for frisk luftgennemstrømning og så videre.

Sådan er det også med huse. Gamle, uisolerede huse har en særlig lugt. Lidt af fugt og lidt af ganske almindelig ælde fra gulve, lofter og vægge. Nye huse lugter ikke af noget – og alligevel.

Fortsæt med at læse

Vild Sankthansurt i hegnet

I hegnet øverst oppe i den mark, vi kalder Østrig på grund af den stejle bakke, man skal op ad, før man er der, vokser der masser af vild Sankthansurt. De vokser også langs vejen her, men de vejkanter slår kommunen, så dem har vi ikke meget glæde af.

Det har vi af dem i hegnet.

Fortsæt med at læse

Når det ikke går med georginer, hvad så?

Der er faktisk ikke rigtig andet, der kan erstatte georginerne. Ikke andet, der blomstrer så længe og så varieret. Jeg har spurgt mig for i gruppen Stauder på Facebook (supergod gruppe – tjek den, hvis du ikke kender den),

*Et kig ind i et af Staudeblomstens haverum.*

og jeg har været en tur hos Staudeblomsten for at få Morten og Kirstens bud på farverige blomster, sneglene ikke kan lide.

Fortsæt med at læse

Frodighed i drivhuset

I drivhuset er der subtropisk – ja, næsten tropisk – frodighed. Blomster og spiselige afgrøder kappes om pladsen, og man føler sig hensat til helt andre himmelstrøg, når man går derinde og nusler og pusler om planterne.

I vores klima er et drivhus altså bare godt at have.

Fortsæt med at læse

Vilde blomster på Mors

Lige nu er der vilde blomster overalt. Ikke kun på Mors, som jeg fortæller om i dag, men på grøftekanter, i vejsiden, langs stier og i markskel. Når man holder ferie og går ture nye steder, lægger man ekstra meget mærke til dem.

Nogle af dem står i store grupper, andre putter sig lidt, og for nogle af dem er duften det første, man lægger mærke til.

Fortsæt med at læse

Sommerferie på Mors

Mors igen? Der har I da været, vil du nok sige. Ja, vel har vi det. Men det gør ikke spor. Der er nok til mange ture. Naturen der er fantastisk, og det smukke fjordlandskab er så anderledes end vores egen inde-i-landet-natur.

Fortsæt med at læse

Ting jeg har lært om sommerblomster

Morgenfruen Sunset Buff er en virkelig elegant morgenfrue. Blomsterne er lyse på oversiden, mørke på undersiden og med en smuk brungylden midte.

Jeg såede dem i en stor krukke i april, og nu blomstrer de frodigt. Det har jeg lært noget af.

Fortsæt med at læse

Staudedigitalis

De vilde digitalis, der spreder sig og sår sig selv alle mulige og umulige steder, er vidunderlige. Og uden dem ligner vores sommerhave slet ikke sig selv.

Men staudedigitalis kan noget andet, og med tiden bliver jeg mere og mere begejstret for dem. Vi har to. En gul og en brungylden

Fortsæt med at læse

Romantik på perronen

Pladsen foran drivhuset kalder vi perronen. Hele drivhuset er anbragt på et træfundament, og fundamentet strækker sig en lille meters penge ud foran drivhusets dør og danner den terrasse, vi kalder perronen.

Perronen er som skabt til krukker og opstillinger hele året.

Fortsæt med at læse

Feriens første udflugt: Ree Park

Mandag tog husbonden og jeg af sted til Ree Park medbringende et styks barnebarn, hendes far og en madkurv. Jeg har længe gerne ville besøge parken, men det er aldrig blevet til noget før nu.

Det store parkanlæg er fascinerende. På én gang dansk natur med bøgetræer og bakker og samtidig ret naturtro omgivelser til dyrene fra de fjerne lande.

Fortsæt med at læse