Staudedigitalis

De vilde digitalis, der spreder sig og sår sig selv alle mulige og umulige steder, er vidunderlige. Og uden dem ligner vores sommerhave slet ikke sig selv.

Men staudedigitalis kan noget andet, og med tiden bliver jeg mere og mere begejstret for dem. Vi har to. En gul og en brungylden

Den gule, Digitalis Lutea, skrev jeg om allerede sidste sommer.

Her vokser de i flok hos Staudeblomsten.

Den blomstrer fint og længe, og dens små måneskinsgule klokker er noget af det yndigste. Ren perfektion. Jeg håber, de breder sig meget. Der er plads til rigtig mange af dem i skovhaven…

En anden staudedigitalis er den brungyldne. Den er købt på Staudeblomstens plantesalg for et par år siden. I år blomstrer den for første gang.

Den er stærk, lav og tæt, og den er helt udsædvanlig i farven.

Jeg har læst mere om de forskellige staudedigitalis, og der er mange, mange flere med forskellige farver, klokkeform og højder. Jeg er sikker på, der er plads til flere af dem i haven.

Det betyder ikke, at de vilde og selvsående ikke skal være der. Det skal de da selvfølgelig, og kommer de et helt umuligt sted, kan de nemt flyttes, mens de er små.

Høje spir i sommerhaven er helt uundværlige, og digitalis af alle slags er nogle af de fineste spir, der findes.

God fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.