Når man går ned i engen – altså helt ned til der, hvor jorden er fugtig, og skoene svupper, får man gule ben. Det er smørblomsterne, der smitter af.

En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Når man går ned i engen – altså helt ned til der, hvor jorden er fugtig, og skoene svupper, får man gule ben. Det er smørblomsterne, der smitter af.

For nogle år siden hørte jeg en vits, hvor en ‘forstadsfrue’ blev spurgt om drivhuseffekten. Hun svarede indigneret, at det da bare var typisk: Så snart én på vejen får et drivhus, vil alle de andre også have et.

Sådan er det menneskelige sind åbenbart indrettet. For jeg har lige læst i avisen, at sådan var det med runesten omkring Randers for ca. 1200 år siden.
Fortsæt med at læse “Runestenseffekten”Temperaturen er nu så højt oppe hele døgnet, at man kan stille sine hibiscus ud. Jeg har stillet HibisQs Petit Orange i en stor, gammel, irret brændespand.

Man glemmer det hvert år, til man ser det igen. Hvordan akelejerne sår sig selv og dukker op med nye farvekombinationer på både mulige og umulige steder.

Akelejerne er en fest for øjnene, og de står på deres højeste i vores have lige nu – fuldt udsprungne og lige før, de begynder at gå den anden vej igen.
Fortsæt med at læse “Akeleje og akelejefrøstjerne”Da jeg var barn, sagde man altid, at lilla bluser var så klædelige til kvinder med gråt hår. Ja, havde man nået en vis alder, handlede det om at være værdig, elegant og gå i ‘klædeligt’ tøj. Og for de unge blev lilla en gammelkonefarve.

Så kom oprørstiden. Lilla ble om hovedet, lilla i alle nuancer alle vegne (jeg malede selv træværket lilla i min første lejlighed – det så ret flot ud…).
Fortsæt med at læse “Gråt og lilla”Det er blevet juni. Den milde sommermåned, hvor alt endnu er frisk og lyst. Aldrig er det kønnere i haverne eller i naturen. Selv i regnvejr.

Og lydsporet – jamen ingen komponist kunne have gjort det bedre.
Fortsæt med at læse “Gøgen kukker i skov og krat”Det er altid lidt vemodigt at sige farvel til maj – den brusende, duftende, blomstrende måned, hvor man altid føler, man slet ikke kan følge med. Hver dag er noget nyt sprunget ud, blevet tættere – eller allerede færdigt.

Der er 11 måneder, til det bliver maj igen, men det skal man nok lade være med at tænke på. Det gælder om at leve i nuet og nyde alt det, der er der. For juni – den første sommermåned – er fantastisk.
Fortsæt med at læse “Farvel til maj med et brus af blomster”Så kom vi endelig til den skønneste forårsferie af dem alle. Kristi Himmelfartsferien. Alt er så perfekt lige nu. Bladene er stadig lysegrønne, og clematis Montana Rubens blomstrer overdådigt på tørrestativet. Der er ikke meget at klage over.

Det der med den grønne omstilling? Det har naturen klaret på de her kanter. Der skete nærmest fra den ene dag til den anden – en omstilling fra helt bart i gråt og brunt til meget, meget grønt.

Lidt nede ad vejen stod der indtil for nylig en enorm blodbøg. Vel omkring en 100 år gammel var den, høj, bred, statelig. Den stod hos nabo Villy, der døde for snart et år siden. Vi savner ham stadig. Nu savner vi også træet.

Ja, vi kan godt se, at det skyggede for hele naboens have. Og træer bliver jo fældet, når de bliver for store til haver. Men flot var det nu.
Fortsæt med at læse “En kæmpe faldt”