Gøgen kukker i skov og krat

Det er blevet juni. Den milde sommermåned, hvor alt endnu er frisk og lyst. Aldrig er det kønnere i haverne eller i naturen. Selv i regnvejr.

På vej ud efter avisen her til morgen. Dryp fra himlen og fuglesang fra træerne.

Og lydsporet – jamen ingen komponist kunne have gjort det bedre.

Fløjt og triller næsten døgnet rundt fra småfuglene i træerne, buskene og hækkene. Gøgen kukker konstant et eller andet sted i nærheden. Gøgen, som man egentlig ikke kan lide, på grund af dens Putin-agtige adfærd, men hvis kukken nærmest er blevet kendingsmelodi for maj og juni.

Naturen er så dejlig lige nu, så selvom haven trækker, fordi den heller aldrig bliver skønnere, må man lige en tur udenfor hegnet.

I engen er det slut med mælkebøtter, men smørblomsterne lyser mellem græsser på vej i blomst.

Langs vejen og i det vilde område i haven blomstrer de hvide skærmplanter, som jeg tror er almindelig hulsvøb.

De er som hvide kniplinger mod det grønne.

I hegnene blomstrer hvidtjørn og syrener. Og langs landevejene står lupinerne i fuldt flor. Det er som en sang – en sommersang som den om den lyse nat, som Det dufter lysegrønt af græs, som I al sin glans nu stråler solen.

Nå ja – så er der det der med ‘Byger, der går og kommer’… Sjældent kan det regne som i juni, når tordenbygerne slår sig løs.

Det tager vi med, for Gøgen kukker også, når det regner, og så kan man gå ind og bage en rabarberkage, lytte til kukken gennem det åbne køkkenvindue og virkelig føle juni.

Juni byder også på en masse haveoplevelser. Men lige i dag handler det om alt det udenfor hegnet: blomster, dryppen, sang og kukken.

God torsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Gøgen kukker i skov og krat”

  1. Juni er på mange måder en grøn måned for mig, selv om det blomstrer på livet løs, for de grønne farver er så friske og lækre på en særlig juniintens måde. Ikke mindst uden for hegnet. Her skal vi godt nok 200 meter uden for byen for at se de grønne kystarealer, men jeg gør det gerne.
    Dit billede ud af havelågen er vidunderligt.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Du har helt ret – juniintens er det helt rigtige ord. Senere på sommeren bliver løvet mørkere, og luften bliver mindre klar. Det er til de dovne feriedage i juli. Men lige nu er der ikke noget dovent over det 🙂
      Det er en daglig glæde at hente avisen gennem den havelåge. Der er altid udsigt og noget kønt at kigge på.
      Kh, Karen

      Like

  2. Ja, juni er en vidunderlig måned. Roserne er ved at springe ud og hækkene bliver mere og mere langhårede. Vi må dog vente med klipning til omkring Sct Hans.
    Jeg morede mig over din beskrivelse af gøgen som en, vi ikke rigtig kan lide. Fornylig så jeg en naturudsendelse fra Australien, hvor man har en tilsvarende Putin-fugl. Det er en lille sangfugl blevet så træt af, at den har udviklet et “kodeord”. Den fløjter en bestemt sekvens for sine æg, men da Putinvarianten udklækkes meget hurtigere end de egne, får den ikke lært sekvensen.
    Når ungerne er klækket, får de kun mad, dersom de kan svare med kodeordet. På den måde stopper fuglen mad i sine egne unger og ikke i den fremmede. Ret smart og Darwinistisk..

    Like

    1. Nej, hvor godt! Så kan den lære det, den skurk.
      Vi venter til sidst i juli med at klippe hækken. Der er så mange småfugle, der har rede i den, og vi vil hellere se på en plysbjørnehæk end på plyndrede fuglereder 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: